én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Staben er på plads i SønderjyskE Fodbold

Annonce

Simon Poulsen tager over som assistenttræner i SønderjyskE Fodbold, efter Niels Lodberg og klubben er blevet enige om at stoppe samarbejdet. Simon Poulsen, Søren Frederiksen og Mohammed Hamad har alle forlænget deres kontrakter frem til sommeren 2024, og dermed bliver det nogle velkendte klubfolk, der kommer til at udgøre staben i de kommende sæsoner.

Nu ligger det fast, hvordan stabsbesætningen skal se ud i SønderjyskE i den kommende tid, og det bliver med en masse velkendte ansigter i klubben.

Simon Poulsen, Søren Frederiksen og Mohammed Hamad har alle forlænget deres kontrakter, der nu løber frem til sommeren 2024, og de kommer alle til at få væsentlige roller i klubben.

Simon Poulsen tager over som assistenttræner, efter Niels Lodberg har meddelt, at han ønsker at stoppe i klubben.

– Vi har haft nogle samtaler med Niels Lodberg, efter sæsonen sluttede, og vi er blevet enige om, at vi stopper samarbejdet. Det sker i gensidig forståelse og med respekt for hinanden. Vi har været meget glade for at have Lodberg i klubben, men nu er vi kommet til en skillevej, hvor vi har sagt pænt tak for denne gang til hinanden. Vi takker ham for årene i SønderjyskE og ønsker ham alt det bedste på sin videre færd, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen.

– Heldigvis har vi en kvalificeret afløser gående i eget hus. Simon Poulsen har gjort det fremragende som assistent- og transitionstræner, siden han stoppede sin aktive karriere, og det bliver ham, der kommer til at tage over som assistenttræner. Simon Poulsen har nogle faglige og menneskelige kvaliteter, der er helt enestående, og samtidig er han en rigtig klubmand og kulturbærer, og vi er sikre på, at han går en stor trænerfremtid i møde, siger Klaus Rasmussen.

Med Simon Poulsens kontraktforlængelse bliver der sikret SønderjyskE-DNA i klubben, og det gør der så sandelig også med forlængelserne af Søren Frederiksen og Mohammed Hamad, der ligeledes har forlænget frem til sommeren 2024.

– Søren Frederiksen har imponeret som scout og analytiker, og han bliver en vigtig person i klubben i de næste år, hvor han skal arbejde tæt sammen med Joe Manns, som vi for nylig ansatte som Head of Player Development and Recruitment. Han er stærk i sine analyser og har allerede nu en afgørende finger med i spillet, når vi skal scoute og rekruttere nye spillere. Han har det faglige indblik, men han ved også, hvilke karakterer der passer ind i klubben, siger Klaus Rasmussen.

Med Simon Poulsen som ny assistenttræner bliver Mohammed Hamad tilknyttet som transitionstræner. Hamad, der er opvokset og bor i Sønderborg, har tidligere været spiller i HFK og SønderjyskE og har siden 2016 haft forskellige roller i klubbens talentafdeling som træner, individuel træner, ungdomsudviklingstræner og senest Head of Coaching.

Som transitionstræner bliver han en del af Superliga-staben, hvor han skal sikre, at talenterne bliver gjort klar til overgangen til 3F Superligaholdet.

– Mohammed Hamad har været i SønderjyskE i en del år efterhånden, og han har et indgående kendskab til arbejdet med de unge spillere, så for ham vil det være helt naturligt at arbejde med overgangen fra talent til 3F Superliga. Vi glæder os over, at vi her får endnu en træner, der kender klubben og dens værdier indgående, siger Klaus Rasmussen.

Med en kerne af gode klubfolk med SønderjyskE-værdierne på plads er staben klar til at tage imod den nye cheftræner, som kommer til klubben udefra, men som vil være i tæt samarbejde med den nuværende stab. Den nye cheftræner forventes at blive præsenteret inden for få dage.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke