én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE sælger Jeppe Simonsen

Annonce

Efter mange gode år i SønderjyskE Fodbold skal Jeppe Simonsen nu prøve sig af i udlandet, efter SønderjyskE fodbold og polske TS Podbeskidzie er blevet enige om betingelserne for et salg.

Jeppe Simonsen får nu drømmen om et udenlandseventyr opfyldt.

SønderjyskE Fodbold og polske TS Podbeskidzie er blevet enige om betingelserne for et salg, og den 26-årige allround-spiller er dermed klar til at prøve sig af i udlandet for første gang.

Simonsen debuterede for SønderjyskE i 3F Superligaen i 2014, da han blev rykket op fra akademiet, og siden er det blevet til 130 førsteholdskampe og 11 mål. Det første mål lavede han i 2015 i sølvsæsonen, da han blev matchvinder med et sent mål mod AGF i Aarhus, og mange SønderjyskE-fans vil også huske hans to mål i semifinalen i foråret 2021 mod FC Midtjylland, som sendte klubben i finalen i Sydbank Pokalen.

Med skiftet til polske TS Podbeskidzie fortsætter de spændende udfordringer for Jeppe Simonsen, som i juni 2021 fik en stor oplevelse, da han debuterede for Haitis A-landshold.

Sportsdirektør Esben Hansen takker Jeppe Simonsen for en stor indsats i SønderjyskE-trøjen.

– Jeppe Simonsen har haft en rigtig god udvikling i SønderjyskE, hvor han har vokset sig stor og stærk, efter han kom op fra akademiet, og det glæder os, at han nu får chancen for at prøve sig af i udlandet. Med over 100 kampe fordelt på otte sæsoner har han sat et solidt aftryk i klubben, og vi takker ham for en stor indsats i den lyseblå trøje og ønsker ham alt det bedste fremover, siger Esben Hansen.

Jeppe Simonsen ser tilbage på en spændende tid i SønderjyskE.

– Jeg har haft en fantastisk tid i SønderjyskE, hvor jeg har haft mange gode oplevelser, og jeg ønsker klubben og mine holdkammerater alt det bedste fremover. Jeg har altid drømt om at prøve mig af i udlandet, og derfor er jeg glad for, at jeg har fået denne mulighed i TS Podbeskidzie. Jeg takker SønderjyskE for mange gode år, og jeg vil gerne sige tak til fansene for den trofaste opbakning, som jeg og holdet har fået gennem årene. Jeg kommer helt sikkert tilbage på Sydbank Park og hepper på holdet, når jeg får mulighed for det, siger Jeppe Simonsen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke