én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE henter ungdomslandsholdsspiller i FCK

Annonce

SønderjyskE Fodbold har lavet en treårig kontrakt med 18-årige Philip Banda Sørensen fra FC København.

Philip Banda Sørensen har fået hele sin fodboldopdragelse i FC København, men denne sommer rykker han fra hovedstaden til Sønderjylland, hvor han har lavet en treårig aftale med SønderjyskE Fodbold.

Den 18-årige midtbanespiller er en af profilerne i U19-ligaen, og han står desuden noteret for 15 ungdomslandskampe – senest var han i aktion for U18-landsholdet i efteråret.

Mohammed Hamad, der er Head of Coaching og rekrutteringsansvarlig i SønderjyskE Fodbold, glæder sig over, at det er lykkes at hente en eftertragtet og meget talentfuld spiller til klubben på en længere aftale.

– Vi kan godt tillade os at være stolte over, at han blandt flere tilbud har valgt, at SønderjyskE skal være stedet, hvor han skal fortsætte sin gode udvikling. Vi har lagt en god plan for hans udvikling, hvor han det første år som udgangspunkt skal være U19-spiller, inden han kommer op i vores Superliga-trup, men han vil allerede, når Superliga-spillerne vender tilbage efter ferien, træne med sammen med førsteholdet.

– Han er en meget klog spiller, der er utrolig dygtig på bolden. Han fylder meget på midtbanen, hvor han konstant tilbyder sig og er god til at sætte flow i spillet. Han har en god samlet pakke, og som person passer han også rigtig godt i klubben, da han er ydmyg og meget i balance med sig selv. Vi glæder os til at arbejde sammen med ham her i vores setup og sørge for, at han en dag bliver Superliga-spiller her hos os, siger Mohammed Hamad.

Philip Banda Sørensen ser frem til at skifte til SønderjyskE og Sønderjylland.

– Jeg er super glad for den kontrakt, jeg nu har lavet med SønderjyskE, og jeg ser meget frem til at starte i klubben og møde de nye holdkammerater. Jeg har haft nogle gode samtaler med folk i SønderjyskE, og jeg har en god fornemmelse af, at det vil være et godt skifte for mig. Min ambition er at komme op og være en fast del af Superliga-truppen, og så må vi tage den derfra. Jeg glæder mig bare til at komme i gang, og jeg ser frem til nogle spændende år i SønderjyskE, siger Philip Banda.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke