én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE Fodbold ansætter Head of Player Development and Recruitment

Annonce

SønderjyskE Fodbold har ansat Joe Manns som Head of Player Development and Recruitment. Englænderen, der kommer med stor erfaring fra Reading FC og det engelske fodboldforbund, flytter til Haderslev og starter sit fuldtidsarbejde i klubben den 21. juni.

Joe Manns er netop blevet ansat som Head of Player Development and Recruitment i SønderjyskE Fodbold.

Englænderen har siden 2016 været ansat i Championship-klubben Reading FC, de seneste tre år som fuldtidsansat Recruitment Coordinator for førsteholdet. Tidligere var han ansat i det engelske fodboldforbund som Logistics Officer. Han er uddannet i Sport Business Management på Sheffield Hallam University.

I SønderjyskE Fodbold skal Joe Manns være med til at styrke og strukturere klubbens rekruttering og understøtte udviklingen af spillerne på førsteholdet. Han kommer til at arbejde tæt sammen med scout og analytiker Søren Frederiksen og vil også blive inddraget i søgningen efter en ny cheftræner sammen med ejerne og bestyrelsen.

SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen har fået et stærkt indtryk af Joe Manns og ser frem til det fremtidige samarbejde.

– Joe Manns er en spændende profil, der med dedikation og hårdt arbejde har arbejdet sig op i fodboldbranchen, og han værdsætter de samme værdier, som vi hylder her i SønderjyskE. Han kommer med god, international erfaring fra Reading FC, og vi ser meget frem til, at han skal være med til at udvikle SønderjyskE yderligere omkring rekruttering både på talent- og seniorniveau.

– Han har en personlighed, som passer godt ind sammen med de fantastiske folk, vi har i klubben i forvejen, og han vil hurtigt finde ind i et godt samarbejde med det eksisterende team, hvor han blandt andre kommer til at have en hverdag sammen med Søren Frederiksen, Simon Poulsen og Marc Pedersen. Han er meget omgængelig og vil hurtigt tilpasse sig kulturen i klubben og i Sønderjylland, hvor det også er meget glædeligt, at han rykker teltpælene op og flytter til Haderslev, siger Klaus Rasmussen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke