én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sønderjyske Fodbold A/S får selvstændig administration

Annonce

Sønderjyske Fodbold A/S og Sønderjysk Elitesport A/S er blevet enige om at ophæve administrationsaftalen, som blev indgået for to år siden, da Robert Platek købte klubben. Det nye, lokale ejerskab i Sønderjyske Fodbold A/S ønsker at etablere sin egen administration, der har fuld fokus på fodbold.

For to år siden – i september 2020 – blev Sønderjyske Fodbold A/S købt af amerikanske Robert Platek, og i den forbindelse blev der indgået en administrationsaftale med Sønderjysk Elitesport A/S, som betød, at SønderjyskE-administrationen fortsat leverede ydelser til Sønderjyske Fodbold A/S i form af blandt andet salg, økonomi, marketing og kommunikation.

I august i år kom Sønderjyske Fodbold A/S tilbage på lokale hænder, da familierne Davidsen og Morten Kristoffer Larsen og Markus Kristoffer Hansen kom ind som nye ejere af fodboldklubben, og den nye ejerkreds har vurderet, at det er nødvendigt, at Sønderjyske Fodbold A/S har sin egen administration, og administrationsaftalen med Sønderjysk Elitesport A/S, som blev indgået af Platek i 2020, er derfor blevet ophævet.

Den nye, lokale ejerkreds i Sønderjyske Fodbold A/S siger om beslutningen:

– SønderjyskE-administrationen har gennem mange år leveret et stort stykke arbejde for alle SønderjyskE-holdene, og vi skylder dem en stor tak for at bringe Sønderjyske Fodbold A/S derhen, hvor klubben er i dag. Vi har dog vurderet, at fodboldbranchen i dag er så kompleks og krævende, at vi har brug for en administration, hvor alle kræfter udelukkende har fokus på fodbolden. Aftalen er også af en størrelse, hvor vi ud fra en økonomisk betragtning har vurderet, at det vil være mere fordelagtigt for Sønderjyske Fodbold A/S at have sin egen administration.

– Vi har først og fremmest fokus på at få styr på fodboldforretningen igen. Vi kommer fra et dundrende underskud i det seneste regnskabsår, og der følger både besparelser og en række fordele ved, at vi får en selvstændig administration. Vi får nogle medarbejdere, der kan dedikere sig fuldstændig til fodbolden, og vi er helt overbeviste om, at det vil give klubben et løft på mange parametre, at vi fremover kan navigere selvstændigt uden at tage en række hensyn og opgaver, der ikke vedrører vores kerneprodukt, lyder det fra en samlet ejerkreds, der består af Povl Davidsen, Søren Davidsen, Morten Kristoffer Larsen og Markus Kristoffer Hansen.

Opsigelsen af aftalen betyder også, at Sønderjyske Fodbold A/S har slettet det kommercielle store ”E”, og navnet ændres derfor til Sønderjyske Fodbold A/S.

Sønderjyske Fodbold A/S og Sønderjysk Elitesport A/S vil fortsat have et tæt samarbejde omkring det fælles, lyseblå brand – fx vil begge parter og alle fire hold aktivt arbejde sammen omkring kulturaftalen. I Sønderjyske Fodbold A/S ser vi frem til det fremtidige samarbejde og ønsker Sønderjysk Elitesport A/S alt det bedste fremover.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke