En succesfuld Sønderjyske Camp er vel overstået for 65 drenge- og pigespiller fra Sønderjyskes samarbejdsklubber.
I strålende efterårsvejr har 65 drenge- og pigespillere fra Sønderjyskes samarbejdsklubber givet den gas på banerne i Haderslev til den årlige Sønderjyske Camp. Ligeledes var der god stemning og høj aktivitet i vores Målmands Camp.
Udover masser af god træning fik spillerne en lille ekstra bonus, da hele 1.divisions-truppen troppede op til frokost for at hilse på og skrive autografer og tage selfies med børnene.
I Sønderjyske Fodbold takker vi for nogle hyggelige dage, og vi ses forhåbentligt igen en anden gang.