én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Skøn storsejr på solrig søndag i Køge

Annonce

Det endte med en flot 4-1-sejr, da vi søndag gæstede HB Køge på Capelli Sport Stadion i Køge. 

Efter tre kampe uden sejr i NordicBet Ligaen kom vi søndag eftermiddag igen på rette kurs, da vi hentede en flot 4-1-sejr på udebane mod HB Køge.

Der var sol og 16 grader over Capelli Sport Stadion, og med fire scoringer og tre point oven i blev det en dejlig og lun eftermiddag for de omkring 50 medrejsende Sønderjyske-fans, der bakkede holdet flot op gennem hele kampen.

Opbakning var der også brug for, da hjemmeholdet startede kampen med at bringe sig i front efter bare syv minutters spil ved Joachim Rothmann.

Herefter blev HB Køge holdt i kort snor, og vi kom bedre og bedre med, som kampen skred frem. Det var da også helt fortjent, at Emil Frederiksen kunne udligne efter en lille halv time, da han med et projektil sendte bolden helt op i krogen. Inden da havde vi presset godt på mod HB Køge-målet, og det var en konsekvens heraf, der gav os den vigtige udligning.

Efter en godkendt første halvleg blev det fremragende efter pausen. Fem minutter inde i anden halvleg tog José Gallegos en fin tur i feltet og gik til baglinjen, inden han sendte bolden tilbage til Kløve, der ganske ubesværet kunne bringe os i front.

De næste ti minutter efter målet sad vi på det hele, og der var flere gode muligheder for at bringe os yderligere i front. Vi skulle dog hen til små 20 minutter før tid, inden Maxime Soulas tog noget af spændingen ud af kampen, da han scorede sit første mål i Sønderjyske-trøjen. Mads Albæk sendte et skarpt indlæg ind i det lille felt, hvor den lange franskmand flot flugtede bolden ind med venstrepoten.

Albæk og Soulas var også arkitekterne bag 4-1-målet ti minutter før tid. Denne gang var det et præcist frispark, der endte i panden på Soulas, der snittede bolden ind til 4-1, og dermed blev sejren præcis lige så stor, som den blev i sidste uge, da vi sendte HB Køge ud af Pokalen.

Med sejren holder vi snor i topholdene i NordicBet Ligaen, og sejren kan forhåbentligt blive fulgt op mod Fremad Amager, som vi møder på udebane fredag den 4. november.

Tak for opbakningen til Sønderjyske-fansene i Køge – vi håber, vi ser mange af jer igen på Amager!

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. Oktober 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    FC Nordsjælland
    FCN
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 29. September
    AAB
    AaB
    3
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke