én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Skidt afslutning for talenterne

Annonce

Akademiets U17- og U15-hold spillede begge deres sidste kamp i sæsonen, da Esbjerg fB fredag var på besøg i Haderslev. U17 var meget tæt på point, men kampene endte desværre i to nederlag. 

U17 taber i overtiden 

Akademiets U17-mandskab tabte en begivenhedsrig kamp med 5-6, da de mødte Esbjerg fB. Efterfølgende fortæller cheftræner Michael Meyhoff om en vild kamp, der var meget symptomatisk på holdets forårssæson. 

– Det var uden tvivl en rutsjebanetur af en kamp. Undervejs var vi foran to gange, mens vi også udlignede i 90. minut. Alligevel endte vi med at tabe på et mål i overtiden. Jeg synes egentlig, at kampen opsummerede vores forår meget godt. Til tider leverede vi rigtig godt spil offensivt, mens vi samtidig lukkede alt for nemme mål ind i den anden ende. 

– Vi manglede kynisme defensivt, og det blev udslagsgivende for, at vi tabte kampen. Der manglede noget struktur på holdet, når vi tabte bolden, og struktur er vigtigt, når vi gerne vil lykkes.   

Med alle 26 kampe spillet ender U17-holdet på en 13. plads i U17-Ligaen og kan nu gå på en fortjent sommerpause. 

SønderjyskE/HFK-Esbjerg fB 5-6 (3-4)

1-0 Ashkan Umut Tootoonchi, 1-1, 1-2, 2-2 Benjamin Tabrizi-Birkebæk, 3-2 Olti Hyseni, 3-3, 3-4, 3-5, 4-5 Tinus Olesen, 5-5 Mostaffa Rabia Yassin, 5-6

Startopstilling: Mikkel Schack Steenberg- Carl-Emil Iwersen, Frederik Kyed Thomsen, Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Anders Bergholt Pedersen, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen, Olti Hyseni, Ashkan Umut Tootoonchi og Lauge Callesen. 

Bænken: Mads Nielsen, Mostaffa Rabia Yassin, Benjamin Rasmussen, Emil Ryttersgaard og Johan Guldbrand. 

Skidt sæsonafslutning for U15

Drengene fra U15-holdet var fredag i aktion for sidste gang i sæsonen, da gæsterne fra Esbjerg fB var på besøg. Opgøret resulterede desværre i et klart nederlag på 1-6 til U15-drengene. Efter kampen var trænerduoen Rune Blaue og Kresten Ipsen ærgerlige over afslutningen på sæsonen. 

– Vi sluttede desværre ikke så godt af, som vi havde ønsket, og vi tabte kampen alt for stort. Vi startede ellers meget fornuftigt og spillede generelt en første halvleg, hvor vi er meget på bolden. Desværre var vi ikke dygtige nok til at omsætte spilovertag til chancer, og i stedet straffede EfB os i den anden ende. 

– Efter pausen var der lidt af de samme momenter. Særligt i de første 20 minutter, hvor både vi og EfB formåede at score. Kampens slutfase er vi dog på ingen måder tilfredse med, og vi indkasserede unødvendigt tre mål yderligere

Trænerduoen peger på, at forårssæsonen har været kendetegnet ved mange gode præstationer, men at der også generelt har manglet skarphed. 

– Overall har vi haft en sæson med mange fornuftige præstationer undervejs. Vi må dog også erkende, at vi ikke har været dygtige nok til at score i vores gode perioder i kampene. Vi glæder os over, at mange af drengene har været igennem en flot udvikling og er blevet klædt bedre på til at tackle nye udfordringer efter sommerferien. 

U15-mandskabet går på sommerferie med et resultat som nummer 13 i U15-Ligaen efter 26 kampe spillet. 

SønderjyskE/HFK-Esbjerg fB 1-6 (0-2)

0-1, 0-2, 0-3, 1-3 Sebastian Larsen, 1-4, 1-5, 1-6 

Startopstilling: Christoffer Linde Nygaard- Lasse Riggelsen, Frederik Nygaard Jürgensen, Marcus Nukulkit Hansen, Sebastian Larsen, Refik Avdic, Jakob Lagoni Thorsen, Nicolai Derlich Biel, Nicolai Lund, Jeppe Klemann og Henok Goitom. 

Bænken: Villads Bech, Blendi Xhinovci, Oliver Kræmer Jessen og Sultan Azar Ebrat. 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke