én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Simon Poulsen: Vi skal frem over stepperne og videre i Pokalen

Annonce

Den midlertidige cheftræner, Simon Poulsen, ser frem til udfordringerne i den næste uges tid, og han håber, at et energifyldt hold tirsdag aften kan booke billet til kvartfinalerne i Pokalen.

Det er lige på og hårdt for Simon Poulsen og Steffen Ernemann.

Mandag morgen mødte de ind på trænerkontoret som midlertidige trænere for førsteholdet, og allerede tirsdag står de i spidsen for holdet som henholdsvis cheftræner og assistent, når vi møder Nykøbing FC i Pokalen.

Det gælder en kvartfinale i turneringen, som har givet os så mange gode minder de seneste sæsoner, og cheftræner Simon Poulsen har da også et klart mål for tirsdagens pokalkamp på Lollands Bank Park.

– Det er en kamp, vi tager meget seriøst, og vores indgangsvinkel til kampen er naturligvis, at vi skal videre. Vi kommer til at stille med et slagkraftigt hold med gode spillere, der kommer med energi og power. Vi skal frem over stepperne og op at presse dem, siger Simon Poulsen.

Nykøbing FC og Lollands Bank Park er i rimelig frisk erindring hos Poulsen og spillerne. Det var her, vi den 1. oktober vendte 0-2 til en 3-2-sejr i overtiden. Dermed fik vi dengang det resultat, vi havde brug for, men det behøver ikke at blive lige så spændende i pokalkampen.

– Vi skal først og fremmest have en sejr, men jeg håber da ikke, at vi skal helt hen til det 96. minut, inden den bliver sikret. Jeg budgetterer i hvert fald ikke med tre mål i overtiden igen, selv om det sikkert var underholdende nok at se sidste gang. Men vi kan godt bruge den første kamp til noget, for vi fik faktisk skabt nogle pæne chancer undervejs på nogle parametre, hvor jeg føler, vi kan straffe dem, og det må også give et boost, at vi sidste gang viste, at vi kan ryste dem.

For Simon Poulsen er det anden gang, han skal være midlertidig cheftræner i Sønderjyske. Det var han også for et år siden, da han tog over efter Michael Boris, og den erfaring tager han med sig ind til det nye midlertidige cheftrænerjob.

– Det er altid en svær situation, når det er to nære kollegaer, der bliver afskediget. Men vi er professionelle og fokuserer nu udelukkende på den opgave, vi har fået. Det giver mig noget ro, at jeg har prøvet det før, og jeg ser frem til sammen spillerne og resten af staben at løse de opgaver, der ligger og venter foran os, siger Simon Poulsen.

Der er kickoff på Lollands Bank Park tirsdag klokken 18.00. Kampen bliver livestreamet på pokalturnering.dk, hvor du gratis kan følge med.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke