Søg

Silkeborg tog stor revanche i Reserveligaen

Per Jessen, 10. april 2018, kl. 0:14

707

To scoringer af Casper Olesen og en fra Mitrovic var ikke nok mod Silkeborg, der straffede lyseblå forsvarskoks og vandt et sikker 6-3- sejr på kunstgræsset på JYSK Park.

Efter en usikker start gik det bedre for SønderjyskE reserverne, der mødte et Silkeborg hold med flere kendte Superliga profiler. Efter flere gode chancer kom Sønderjyske foran ved Casper Olesen, der udnyttede en ripost efter Songanis gode forsøg fra en spids vinkel. Herefter spillede de lyseblå en god første halvleg, hvor de blev godt matchet af de kompetente Silkeborgensere, som udlignede sent i halvlegen på et straffespark.

Herefter fulgte i 2. halvlegs start det, som assistenttræner Henrik Hansen kalder 10 mørke minutter, idet SønderjyskE reserverne gik helt sort og lukkede 3 mål ind – aldeles utilfredsstillende ifølge træner Hansen.

Til gengæld udtrykker han stor tilfredshed med, at holdet efter denne dårlige periode tog sig sammen og genfandt de kendte SønderjyskE dyder.
Det udmøntede sig i en flot hovedstødsreducering fra Mitrovic, der blev fulgt op af yderligere en reducering
fra Casper Olesen, der scorede flot og fladt fra kanten af feltet.

Da SønderjyskE mod kampens slutning satsede på at vende kampen helt rundt, blandt andet ved en indskiftning af assistenttræner Lodberg i front, gik det som det ofte går i fodbold: Satsningen koster bagude, hvilket Silkeborg kynisk udnyttede og scorede yderligere 2 mål til slutresultatet 6-3.

Henrik Hansen udtrykker naturligvis sin markante utilfredshed med så stort et nederlag, men med i billedet hører, at kampen i dag blev brugt til at afprøve såvel nye positioner som nye formationer, hvilket i høj grad kan gå ud over stabiliteten.

SønderjyskEs startopstilling:
Marko Garaki
Ramon Rodrigues
Rasmus Vinderslev
Alex Hersbøl (U19)
Ture Blaue (U19)
Silas Songani
Victor Ekani
Emil Scheel
Casper Olesen
Marko Mitrovic
William Tchuameni

Udskiftninger: (alle U19)
Min. 45 Ud Ture Blaue/ind Jesper Riis
Min. 75 Ud Jesper Riis/ind Jesper Jensen

Programmet for Reserveholdet, pulje 3 – foråret 2018
Mandag 05-02-18 Kl. 13:00 SønderjyskE – Silkeborg IF (5-0)
Mandag 12-03-18 Kl. 13:00 AC Horsens – SønderjyskE (1-2)
Torsdag 22-03-18 Kl. 11:00 SønderjyskE – Esbjerg fB ( 1-2)
Mandag 09-04-18 Kl. 13:00 Silkeborg IF – SønderjyskE (6-3)
Mandag 16-04-18 Kl. 15:00 Esbjerg fB – SønderjyskE
Mandag 30-04-18 Kl. 13:00 SønderjyskE – AC Horsens


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus