én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Samme indgangsvinkel til de to sidste kampe

Annonce

Nedrykningen er desværre en realitet, men indstillingen og indgangsvinklen til de to sidste kampe i sæsonen bliver nøjagtig som de andre kampe i 3F Superligaen.

Vi har længe kæmpet for at undgå nedrykning fra 3F Superligaen, men onsdag aften blev det desværre en realitet, da 1-1 mod FC Nordsjælland tog livet af det sidste matematiske håb.

Det har været et hårdt slag for mange i og omkring klubben, men trods nedrykningen skal sæsonen lukkes ordentligt ned i de to resterende kampe – ude mod OB søndag klokken 14.00 og hjemme mod Viborg lørdag den 21. maj klokken 17.00.

Cheftræner Henrik Hansen forventer, at indstillingen er i top, når vi søndag møder OB i Odense.

– Vi skal ud og levere endnu en energifyldt og spillemæssigt god præstation, som gerne skal føre til en sejr denne gang. Der er point og succesoplevelser på spil, og det fortsætter vi med at jagte.

– Det bliver måden at gribe det an på – fuldstændig som vi har grebet de andre kampe an på, siger Henrik Hansen.

Stefan Gartenmann garanterer også, at indstillingen vil være lige så god, som den altid er i 3F Superligakampe.

– Der er ikke noget, der kan redde sæsonen, men vi vil gøre alt for at lukke den ordentligt ned. Vi skal gå på ferie med to gode kampe til sidst, og jeg er sikker på, at vores motivation vil være i top, for vi har stadig æren og logoet at spille for, siger Gartenmann.

Resultatmæssigt er der også opadgående takter at bygge videre på. De seneste fem kampe i 3F Superligaen har budt på to sejre, to uafgjorte og et nederlag (i overtiden mod Vejle).

Nu gælder det jagten på sejre og selvtillid i de to sidste kampe i sæsonen.

Der er kampstart i Odense søndag 14.00, og kampens vises på TV3 Sport.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke