Søg

Sådan spilles den sidste grundspilskamp

Jacob Ravn, 12. marts 2019, kl. 13:08

SønderjyskE slutter grundspillet med en udekamp mod FC Midtjylland. Alle kampene spilles samtidig søndag klokken 17.00.

Der resterer nu kun én runde i Superligaens grundspil, og for vores vedkommende spilles den søndag i Herning mod FC Midtjylland.

Fordi det er sidste spillerunde, spilles alle kampe samtidig, så klokken 17.00 fløjtes alle syv kampe i gang.

Kampen mellem FC Midtjylland og SønderjyskE bliver vist på TV3 Max.

Efter kampene bliver puljerne i Superligaen fordelt. Det bliver vist i en direkte tv-transmission mellem klokken 19 og 20, som samsendes på TV3+ og Canal 9. Her skal nummer 7 og 8 vælge, om de vil i gruppespillets pulje 1 med nummer 11 og 14, eller om de vil i pulje 2 med nummer 12 og 13. Hvis de vælger hver sin pulje, skal nummer 9 vælge, hvor den vil placeres.

Da vi slutter grundspillet som nummer 10 eller 11, kommer vi ikke selv til at skulle vælge, men senest søndag klokken 20 kender vi vores gruppespilspulje. Puljen bliver på fire hold, og der spilles ude og hjemme mod alle – i alt seks kampe.

Vi har brug for alle de point, vi kan skrabe sammen, og vi håber på, at mange SønderjyskE-fans vil tage med til Herning og støtte holdet. Køb billet til kampen her.

Læs evt. mere om Superliga-strukturen på dette link. 

Se højdepunkter fra SønderjyskE-EfB: 


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus