Skæve facts og fine faktaoplysninger før SønderjyskE-OB onsdag 18.00 på Sydbank Park.
Det er første gang, de to klubber mødes i pokalturneringen. I superligakampene er det blevet til 49 indbyrdes opgør, og her har SønderjyskE vundet 15, mens OB har vundet 16. Hele 18 kampe er endt uafgjort.
OB er den klub, som SønderjyskE har spillet flest superligakampe mod. De seneste to opgør på Sydbank Park er begge endt 2-2. Begge gange har Emil Berggren været dobbelt målscorer. Opgørene var tilbage den 10. april og 6. marts.
Der er ikke forlænget spilletid i dagens kamp ved uafgjort, men det er en mulighed i returkampen torsdag den 5. maj i Odense.
Den anden semifinale står mellem Vejle og FC Midtjylland. Vejle har hjemmebane 28. april, mens der er returopgør i Herning den 4. maj. Finalen spilles i Brøndby den 26. maj kl. 18.00.
Topscorer i Sydbank Pokalen er Morten Olsen fra Allerød FK med 6 mål. Blandt spillere tilbage i turneringen er Allan Sousa bedst med 5 mål, mens SønderjyskE-duoen Abdulrahman Taiwo og Kristofer Kristinsson har 4 mål. OB’s topscorer i pokalturneringen er Emmanuel Sabbi med 3 mål.
SønderjyskE kan for tredje år i træk spille sig i pokalfinalen. I 2021 blev det til et nederlag på 0-4 mod Randers FC i Aarhus, mens det i 2020 blev til den helt store triumf med 2-0 over AaB i Esbjerg. SønderjyskE har over de tre sidste sæsoner vundet 16 ud af 18 pokalkampe.
OB har været i pokalfinalen 6 gange og vundet pokaltitlen 5 gange. Seneste triumf var tilbage i 2007 med en finalesejr på 2-1 over FC København.
På vej til semifinalen har OB besejret FC Roskilde 2-1 i 2. runde, FC Helsingør 3-0 i 3. runde, FC Nordsjælland 4-1 i 4. runde og Randers i kvartfinalen med samlet 2-1 (2-0, 0-1).
Du kan læse mere om kampen i kamprogrammet online: