Søg

Rømer: Vi har det stadig i egne hænder

Jacob Ravn, 17. april 2019, kl. 16:15

Kampene mod AGF kommer til at ligne hinanden, men denne gang skal det være med SønderjyskE som vinder.

63 timer efter at kampen mellem SønderjyskE og AGF blev fløjtet af på Sydbank Park, mødes holdene igen – denne gang i Aarhus.

Skærtorsdag klokken 12.00 spiller holdene ”returopgør”, og Marcel Rømer forventer en kamp, der minder om den i mandags – denne gang dog med SønderjyskE, som det skarpeste hold.

– Det bliver formentlig en kamp som den i mandags, hvor holdene kender hinanden lige lidt mere, når det seneste møde er i frisk erindring. Det bliver igen en kamp med en masse dueller, og hvor det handler om at være skarpest på dagen, og det håber jeg selvfølgelig, at vi er denne gang, siger Marcel Rømer.

Tre point vil lune i en tæt pulje, men Rømer er fortrøstningsfuld.

– Lige som da vi startede, mangler vi at hente tre point i forhold til top to, og vi har det stadig i egne hænder. Det handler om, hvor mange point vi selv kan skrabe sammen, og det kan passende starte med tre point i Aarhus i morgen.

I denne uge skal holdet gennem tre kampe på en uge, men midtbanespilleren nyder kun at kampene ligger så tæt.

– Det handler om at restituere, spise og drikke ordentligt og få en masse behandling, og så ellers være klar til kamp igen. Det er det, vi alle træner for, og jeg synes personligt, at det er sjovest med de her programmer, hvor kampene ligger kort efter hinanden. Det kan godt være, at kroppen helst vil restituere lidt længere, men det er altså sjovt, når kampene kommer lige i rap på den her måde, siger Marcel Rømer.

Bak SønderjyskE op i Aarhus. Køb billetter til udebaneafsnittet (D5+D6) her.


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus