Søg

Reserverne sikrede sejren under lyseblå himmel

Søren Pabst, 15. maj 2017, kl. 16:12

De lyseblå reserver havde i dag mange af de unge drenge fra u/19 mandskabet med blandt de startende 11.

Det var blot karantæne-ramte Uhre, samt Ritter, Teit Jacobsen og Patrick Born, som var fra senior-truppen blandt de 11 udvalgte startere.

Vejle Boldklub var på dagens menu og fra start var det nogen tydeligt sultne drenge, som gerne ville vise sit værd. De lyseblå var fra start meget spilstyrende og skabte meget offensivt, dog udeblev de helt åbentlyse chancer.

Efter omkring en halv times spil var det så Vejle B, som stik i mod spil og chancer bragte sig i front efter et indlæg som bliver prikket ind på fornem vis.

40 minutter havde uret netop rundet da Olesen så gjorde det til 1-1 på et flot oplæg af Uhre. Det var dog ikke Casper Olesen, som stadig har skadesprobler, men derimod lillebroren, Mads Olesen som skiftede til de lyseblå fra netop Vejle Boldklub i sommers.

Dermed var stillingen uafgjort, 1-1, til pausen.

2. Halvleg var en meget rolig affære og det blev hverken til meget flot spil eller mange chancer. Ihvertfald ikke indtil Frederik Warming besluttede sig for at tage sagen i egen hånd, drible 3 mand og hamre den ind bag en sagesløs Vejle målmand til 2-1 efter 72 minutter.

Mod slutningen af kampen begyndte Vejle Boldklub igen at vise tænder og spændingen var intakt, men et stærkt spillende forsvar og Patrick Born i målet afholdte gæsterne fra at kunne gøre noget ved den lyseblå føring. Faktisk var det værterne der var tættest på at score og dermed udbygge føringen, men den sidste skarphed manglede!

Det betød ikke noget, kampen endte 2-1 og vi bibeholder dermed førstepladsen i reserveligaen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus