én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Nederlag til talenterne

Annonce

Tirsdag var både U19 og U17-holdet i aktion, men det blev desværre ikke til point. 

U19 taber til Randers

U19-holdet tabte 2-0 til Randers Freja FC, da de to mandskaber mødte hinanden tirsdag aften i Haderslev. Udeholdet fik hurtigt scoret to mål, hvilket U19-talenterne aldrig fik slået tilbage på. Efterfølgende fortæller cheftræner Karsten Andersen, at der var tale om en fortjent sejr til Randers. 

– Vi kom desværre bagud allerede efter et kvarter, hvorefter de øgede føringen et par minutter senere. Herefter blev det selvfølgelig svært, og vi kæmpede resten af kampen med at bryde dem ned. Vi havde nogle chancer undervejs, men vi skabte ikke nok. Ligeledes havde de heller ikke de store chancer udover målene, men alt i alt var det en fortjent Randers-sejr. 

Cheftræneren forklarer, at Randers-holdet kom med en enorm fysik, som U19-talenterne til tider havde svært ved at håndtere. Samtidig fortæller han, at der var forbedringerne i spillet i anden halvleg. 

– Vi var forberedt på, at vi skulle møde et meget voksent hold. De kommer altid med en stor fysik og en enorm power, og det fik vi ikke løst, som vi havde håbet. Vi fik tingene til at køre lidt bedre i anden halvleg, men kampen blev generelt på deres præmisser efter de tidlige scoringer. 

SønderjyskE/HFK – Randers Freja FC 0-2 (0-2) 

Startopstilling:  Marcus Ryu Alstrup – Abdoul Salam Toure, Kristoffer Jørgensen, Anders Bergholt Pedersen, Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Philip Sørensen, Tinus Olesen, Sune Linderoth Aarup, Nikolai Jacobsen, Lukas Björklund, Oliver Cafnik-Theill. 

Bænken: Dmytro Kosach, Mads Nielsen, Besar Ameti, Mostaffa Rabia Yassin, Simon Vestergaard, Silas Relsted Gonzalez. 

70 gode minutter ikke nok for U17

Akademiets U17-mandskab tabte 5-1, da holdet tirsdag mødte Brøndby på udebane. Cheftræner Michael Meyhoff siger efterfølgende, at holdet var godt med i store dele af opgøret. 

– Vi er rigtig godt tilfredse med de første 70 minutter, hvor vi var trælse at spille imod og skabte en kamp på nogle præmisser, hvor vi var godt med. Vi var godt organiseret, og Brøndby havde svært ved at skabe store chancer på os – dem de lykkedes med at skabe, omsatte de til mål og var utrolig kyniske. Brøndby var mest på bolden, men vi var hele tiden farlige i dybden bag dem og fik også vekslet godt mellem at spille tidligt bag dem. Samtidig havde vi også flere pasninger i holdet, før vi spillede den i dybden. 

Michael Meyhoff forklarer, at kampen for alvor blev afgjort i de sidste 20 minutter, hvor Brøndby satte kniven ind. 

– Kampen lå længe og vippede, hvor et comeback var muligt ved stillingen 3-1. Det lykkedes os desværre ikke at slå tilbage, og i de sidste 20 minutter havde vi det svært, og Brøndby scorede to yderligere mål, som vi er rigtig trætte af at lukke ind – det var unødvendigt, at nederlaget blev så stort.

Brøndby – SønderjyskE/HFK 5-1 (2-1) 

0-1, Olti Hyseni. 

Startopstilling:  William Nyborg – Asghar Ibrahimi, Villads Klindt Sørensen, Mads Bo Ottesen, Olti Hyseni, Dereje Jensen, Frederik Nygaard Jürgensen, Jakob Lagoni Thorsen, Sebastian Larsen, Elias Hjort-Pedersen, Marcus Nukulkit Hansen. 

Bænken: Benjamin Rasmussen, Mohamed Yahya, Lasse Riggelsen, Refik Avdic, Jeppe Klemann, Jacob Hamborg. . 

Både U19, U17 og U15 spiller deres næste kamp på lørdag, hvor AC Horsens kommer til Haderslev. 

Af: Magnus Winterskov Møller

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke