én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Modstander-zoom: Fanget på målstregen

Annonce

SønderjyskE var tæt på at hente alle tre point i sidste spillerunde, men AGF udlignede kort før tid til slutresultatet 1-1. Nærmest det samme oplevede FC Nordsjælland, da OB var på besøg i søndags. Andreas Schjelderup havde med sit fjerde sæsonmål givet FCN føringen, men i det 93. minut udlignede OB til 1-1 og fangede dermed FCN på målstregen.

FCN-træner Flemming Pedersen var tydeligvis skuffet, men kunne glæde sig over et fint comeback til målscorer Schjelderup, der var tilbage på holdet efter en skadespause. Det unge FCN-hold har haft op- og nedture denne sæson. Efter en god start vandt holdet ingen kampe i over et halvt år. Forløsningen kom i marts med en 3-2-sejr over AGF. I nedrykningsspillet har FCN spillet stabilt, især defensiven er der kommet skik på.

Modstanderen har blot scoret to gange i de sidste fem opgør. Det har den tidligere AaB-keeper Andreas Hansen en stor andel i. Han har grebet chancen i FCN-målet, og lejeaftalen er som en belønning blevet vekslet til en permanent aftale for den 26-årige målmand. Rutinerede Kian Hansen på 33 år trækker også et stort slæb i forsvaret. Og så har Martin Freese udviklet sig til en nøglespiller på FCN-midtbanen. I angrebet finder Simon Adingra jævnligt vej til netmaskerne. Han har siden sin for et år siden scoret 10 mål i 35 kampe.

FCN-profil: #23 Oliver Villadsen
Det hører til sjældenhederne, at en 20-årig kan fremvise et CV med 63 superligakampe. Det hører også til sjældenhederne, at en ung forsvarsspiller scorer fem mål i løbet af en sæson. Begge dele kan han fremvise, og det er imponerende. Han har taget et stort skridt denne sæson, hvor han har spillet med stor selvtillid. Han er inde omkring U21-landsholdet og har spillet på alle ungdomslandshold. Han startede i den nordsjællandske klub Blovstrød og kom til FCN/Farum, da han var blot otte år, og med den nye kontrakt fra efteråret er han FCN-spiller til 2025.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke