én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lokal fodboldbestyrelse er klar med ambitiøs strategi for SønderjyskE Fodbold

Annonce

Bestyrelsen i SønderjyskE Fodbold præsenterer nu en ambitiøs strategi, der frem mod 2025/2026 skal løfte klubben på en lang række parametre.

SønderjyskE Fodbold har i 14 sæsoner i træk været en del af 3F Superligaen, og selv om klubben lige nu kæmper for livet i landets bedste fodboldrække, er der store ambitioner for fodboldprojektet i Sønderjylland.

Fodboldbestyrelsen, der består af fem lokale medlemmer (Søren Davidsen, Claus Dall, Kasper Stjernegaard, Anders Aagaard Andresen og Henrik Sommer) har de seneste måneder arbejdet med en strategi, der skal styre og udvikle klubben frem mod afslutningen af 2025/2026.

Det altoverskyggende formål for klubben er at øge livskvaliteten i Sønderjylland. Klubben vil skabe et stærkt tilhørsforhold og gøre folk i Sønderjylland stolte. SønderjyskE skal være med til at gøre landsdelen attraktiv og tiltrække og beholde god arbejdskraft. Visionen er, at SønderjyskE bliver den topklub i 3F Superligaen med den stærkeste lokale forankring.

Bestyrelsesformand Søren Davidsen glæder sig over, at SønderjyskE Fodbold nu er klar med en langsigtet strategi, der bakker op om hele formålet om, at SønderjyskE via gode sportslige resultater skal øge livskvaliteten i Sønderjylland.

– Siden vi i november ændrede i bestyrelsen, så den blev mere lokalt forankret, har vi arbejdet intenst på at lave en strategi for SønderjyskE Fodbold i årene fremover. Vi er meget ambitiøse, og det afspejler sig også i strategien, hvor vi tror på, at vi over tid kan flytte SønderjyskE Fodbold op i tabellen, hvor vi skal kæmpe om de europæiske pladser.

– Vi vil skabe fundamentet for, at SønderjyskE Fodbold kan have sin berettigelse i toppen af dansk fodbold. SønderjyskE Fodbold er skabt ved at lægge lag på lag, og det vil vi fortsætte med, men nu har vi ressourcerne til at skrue op for tempoet og dermed ambitionerne.

– SønderjyskE Fodbold har givet mange gode oplevelser til sønderjyderne, og det vil vi fortsætte med. Vi glæder os over, at vi har et ejerskab, der har givet os nogle muligheder, som vi ellers ikke ville have i den fodboldverden, vi i dag befinder os i, og de muligheder skal vi nu ud og forfølge, siger Søren Davidsen.

Adm. direktør Jonas Lygaard ser frem til, at SønderjyskE Fodbold nu kan arbejde målrettet videre med en klar strategi for, hvor det er klubben skal hen på længere sigt.

– SønderjyskE Fodbold er en klub, der er bygget på kernesunde værdier, og det er imponerende, hvad klubben har udrettet og opnået gennem 14 år i 3F Superligaen. Klubben var ikke nået hertil uden en stor indsats fra mange ildsjæle og en solid opbakning fra landsdelen fra både fans og sponsorer.

– SønderjyskE Fodbold er skabt på et solidt fundament, men det kræver mange ressourcer og struktur at drive en dansk topfodboldklub, og vi er nu klar til at tage det næste skridt. Vi ser i strategien en række muligheder for at dygtiggøre og professionalisere os endnu mere, så vi giver os selv de bedste forudsætninger for at præstere godt i 3F Superligaen i årene fremover.

– Vi skal eksempelvis udbygge vores akademi væsentligt, og vi er allerede godt i gang med arbejdet. I indeværende regnskabsår har vi næsten fordoblet budgettet til akademiet, og i næste regnskabsår (2022/23) øger vi med yderligere 50 procent. Vi er også langt i planerne om nye træningsfaciliteter, og alt sammen skal være med til, at vi med tiden udvikler en sund og finansiel bæredygtig topklub, siger Jonas Lygaard.

Ejer Robert Platek er begejstret for den nye strategi, og han ser frem til nøje at følge med i, hvordan projektet udvikler sig de kommende år.

– Vi er taknemmelige for bestyrelsen, som har udarbejdet strategien og planlagt den fremtidige retning for projektet. Det er med stor spænding og høje forventninger, at vi nu sammen skal ud og jagte vores målsætninger de kommende år. SønderjyskE er bygget på et solidt fundament i landsdelen, og jeg ser frem til, at vi nu skal udvikle klubben i fremtiden, siger Robert Platek.

Søren Davidsen og Jonas Lygaard har de seneste uger fremlagt strategien for fans, sponsorer og erhvervsnetværk.

Medier, der ønsker interviews med Søren Davidsen og Jonas Lygaard omkring strategien, bedes koordinere dette med pressechef Jacob Ravn (jr@soenderjyske.dk, 92154060).

Hovedpunkter i SønderjyskE-strategien 2025/2026

Formål: Vi øger livskvaliteten i Sønderjylland.

Værdier: Sammenhold, hårdt arbejde, ansvarlighed, ydmyghed og respekt.

Vision: Vi vil være den klub i 3F Superligaen med den stærkeste lokale forankring.

Mission: Én klub for hele landsdelen, der realiserer fansenes drøm ved at levere underholdning og konkurrencedygtig fodbold baseret på en bæredygtig international forretningsmodel forankret på stærke lokale værdier.

Læs mere om strategien og dens konkrete målsætninger under “Strategi” her på hjemmesiden (link).

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke