én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lasse Roager Haysen får kontrakt i SønderjyskE

Annonce

Lasse Roager Haysen, der har fået sin fodboldopdragelse i HFK, har underskrevet en etårig aftale med SønderjyskE Fodbold.

19-årige Lasse Roager Haysen har en god sommer i udsigt.

Han bliver snart student på Det Blå Gymnasium i Haderslev, og når huen er på plads, tiltræder han på en kontrakt i SønderjyskE Fodbold, hvor han har underskrevet en etårig aftale.

Lasse Roager Haysen kom til HFK fra Kolding Boldklub som U12-spiller, og i dag er han fast inventar på klubbens U19-ligahold, og siden i vinter har han jævnligt trænet med på 3F Superligaholdet, hvor han også har spillet sine første træningskampe for klubben.

Når den sidste eksamen er vel overstået den 21. juni, tiltræder han som en fast del af 3F Superliga-truppen, så han får endnu bedre forudsætninger for at udvikle sit talent i SønderjyskE.

Assistent- og transitionstræner Simon Poulsen ser frem til at arbejde videre med Lasse Roager Haysen.

– Han har i sine ungdomsår været plaget lidt af skader, men efter han er blevet dem kvit, har han virkelig hævet sit niveau meget og vist prøver på de kvaliteter, han har. Han er inde i en god udvikling, hvor han har vist sig godt frem på U19-holdet og ved vores transitionstræninger og siden sammen med Superliga-holdet, og vi ser frem at udvikle talentet yderligere i vores stærke setup.

– Han er en spiller, der kan holde hovedet koldt, og han har god kvalitet på bolden, og han har foreløbig vist sig godt frem ved Superliga-træningerne, og derfor er det helt fortjent, at han også får chancen for at vise sig endnu mere frem her det næste år.

– Vi er stolte af, at endnu en af vores spillere fra ungdomsafdelingen har taget turen op til førsteholdstruppen, og vi må give en stor cadeau til de ungdomstrænere, der har lavet et godt stykke arbejde både i HFK og SønderjyskE, siger Simon Poulsen.

Lasse Roager Haysen, der primært er central midtbanespiller, men som også kan spille midtstopper, glæder sig over sin kontrakt i SønderjyskE og ser frem til udfordringen det kommende år.

– Jeg er meget stolt af, at jeg har fået den her kontrakt. Det er noget, jeg har arbejdet hårdt for og set meget frem til. Jeg har været her i mange år, så det betyder rigtig meget for mig, at det lige er her i SønderjyskE, at jeg får min første kontrakt.

– Min ambition det næste år bliver at vise mig så godt frem som muligt, så jeg forhåbentligt kan få en kontrakt igen næste sommer, men først og fremmest handler det om, at jeg skal gøre det godt til træning og se, om jeg kan gøre mig fortjent til spilletid. Det vil jeg i hvert fald arbejde hårdt for, at det lykkes, siger Lasse Roager Haysen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke