én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Langskudsdrøn og flot fight var ikke nok i Nørreskoven

Annonce

Det var tæt og intenst i 90 minutter plus overtid, men i sidste ende vandt Vejle topdysten mod SønderjyskE med 2-1.

Det blev et brag af en kamp med fight for alle pengene, da nedrykkerne fra 3F Superligaen, Vejle Boldklub og SønderjyskE, kæmpede i Nørreskoven i 6. runde af NordicBet Ligaen.

Der blev gået til den i hver eneste duel – og dem var der mange af – og det kunne gå begge veje til sidst, men i sidste ende vandt hjemmeholdet med 2-1.

Mads Albæk bragte os i front efter 11 minutters spil, da han forsøgte sig udefra – et godt bud er 30 meter. Vejle-målmand Lucas Johansson kunne ikke holde forsøget, og så var der jubel i SønderjyskE-enden på Vejle Stadion. Målet kom 10-15 sekunder efter, at Peter Christiansen havde haft et drøn på overliggeren.

Vi holdt Vejle godt fra fadet i resten af halvlegen, men få sekunder før pausefløjtet fik Raul Albentosa udlignet til 1-1, da han uimodståeligt pandede bolden i mål efter hjørnespark.

Anden halvleg blev også en chancefattig affære, men hvor der var rigeligt af underholdningsværdi i den ekstreme intensitet, som kampen bød på. Der var saft, kraft og nerve i hver eneste duel, og der blev tacklet, så det gav genlyd i skoven.

Spillet og indstillingen var bestemt til et point, men desværre lykkedes det Vejle at tage sejren, da Marius Elvius bragte hjemmeholdet på 2-1 med ti minutter igen. Nicolai Flø havde ellers klaret et godt forsøg, men returen sneg sig akkurat over stregen. Ærgerligt.

Særligt overtiden var en lang krig, men vores sidste offensive indsats gav desværre ikke resultat.

Vi skal på den igen på fredag, når vi får besøg af Næstved Boldklub på Sydbank Park, hvor vi forhåbentligt kan komme tilbage på det sejrsspor, vi indledte sæsonen med.

Tak for en flot opbakning i Vejle, hvor hele 266 SønderjyskE-fans bakkede flot op i hele kampen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke