én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lærerig weekend for talenterne    

Annonce

Det blev desværre til tre nederlag, da Akademiets tre talenthold var i aktion mod OB.    

U19 tabte til stærkt OB-hold

U19-holdet mødte fredag et stærkt OB-hold, som kunne rejse fra Haderslev med en 4-1-sejr i bagagen, og efter kampen var cheftræner Karsten Andersen afklaret med, at man mødte et bedre hold på dagen. 

– Det var en fuld fortjent OB-sejr. Vi gjorde, hvad vi kunne, og der blev arbejdet fint for sagen, men alt i alt var de bare bedre end os. Nederlaget var derfor lidt lettere at sluge, da vi mødte et hold, som var bedre end vores. 

Karsten Andersen fortæller, at holdet havde forskellige udfordringer i løbet af kampen, mens holdet især de sidste ti minutter fik sat nogle gode ting sammen. 

– Vi var udfordret specielt i forsvarsspillet og presspillet, men som kampen skred frem, kunne vi sætte noget sammen. De sidste ti minutter fik vi faktisk spillet noget pæn fodbold, hvor vi fik skabt nogle chancer. 

Alt i alt var det en lærerig kamp, hvor mange af spillerne har fået en erfaring, som forhåbentlig kan blive værdifuld. 

– Mod OB spillede vi med rigtig mange førsteårs U19-spillere, og de har alle fået værdifulde lærepenge, som de kan tage med sig videre. Det var en god erfaring for spillerne at møde et så stærkt OB-hold, og jeg er sikker på, at vi kommer efter det og bliver dygtigere og bedre, afslutter Andersen. 

SønderjyskE/HFK-OB  1-4 (0-2) 

1-4, Silas Relsted Gonzalez. 

Startopstilling: Marcus Ryu Alstrup – Sune Linderoth Aarup, Nikolai Jacobsen, Kristoffer Jørgensen, Oliver Cafnik-Theill,  Blend Istrefi, Carl-Emil Iwersen, Mads Nielsen, Phillip Sørensen, Tinus Olesen Simon Maass. 

Bænken: Jonathan Heigl, Simon Vestergaard, Silas Relsted Gonzalez, Valentyn Napuda, Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Anders Bergholt Pedersen. 

Fremskridt for U17-holdet

U17-talenterne tabte 3-0, da holdet fredag tog imod OB i U17-ligaen. Alligevel var der store forbedringer at se i spillet sammenlignet med sidste weekends kamp, hvilket glæder cheftræner Michael Meyhoff. 

– Vi fik brugt læringen fra sidste kamp rigtig godt og var markant bedre. Vi stod sammen og arbejdede vanvittig hårdt kampen igennem. Vi var “på”, tog vores dueller og havde modet til at byde ind i kampen, hvor vi gjorde alt, hvad vi kunne, 

Cheftræneren er især glad for den energi, som spillerne havde undervejs i kampen. 

– Drengene fortjener kæmpe ros for den energi og power, som de lagde for dagen. Vi var dygtige i defensiven og varierede godt i vores pres, mens vi skal blive dygtigere til at holde fast i bolden og til at skabe større chancer på de kontramuligheder, som vi havde. 

Samtidig sender Michael Meyhoff roser i retning af fredagens modstander, som han mener er en meget stærk en af slagsen. 

– OB er et rigtig godt hold, og de kommer til at kæmpe med om de øverste pladser i tabellen. Det så vi også fredag, hvor de havde de største chancer og vandt fortjent, men vores indsats gjorde, at kampen var i live helt til det 85. minut.

SønderjyskE/HFK-OB 0-3 (0-1) 

Startopstilling: Willam Nyborg – Asghar Ibrahimi, Villads Klindt Sørensen, Mads Bo Ottesen, Dereje Jensen, Mohamed Yahya, Refik Avidic, Frederik Nygaard Jürgensen, Jakob Lagoni Thorsen, Sebastian Larsen, Marcus Nukulkit Hansen.

Bænken: Benjamin Rasmussen, Anders Raffnsøe Hoeg, Lasse Riggelsen, Jeppe Klemann.

Hård kamp for U15

Lørdagens kamp for U15-holdet blev en meget hård en af slagsen, da holdet tabte med 8-1 til OB. Efter en fin indledning på opgøret gik det galt, som kampen skred frem. Det fortæller trænerduoen Kresten Ipsen og Jonas Hansen. 

– Vi startede faktisk fint, og kampen var ret lige i indledningen. Som kampen skred frem, lavede vi for mange fejl i vores opbygning. Vi var samtidig ikke dygtige nok til at justere i vores løsninger på bolden ud fra, hvor OB tillod pladsen, og vi fik på den baggrund for mange farlige situationer imod os.

Trænerduoen mener, at både trænere og spillere skal lære af lørdagens hårde oplevelse. 

– Vi er alle, trænere som spillere, nødt til at lære af oplevelsen og arbejde stenhårdt for at komme hurtigst muligt tilbage på sporet igen. Der er vigtig læring at hente i ethvert nederlag, så det er vores opgave at finde den læring.

SønderjyskE/HFK-OB 1-8 (1-3) 

1-2, Jeppe Klemann

Startopstilling: Victor Granhøj Nissen, Simon Thaysen Nissen, Elias Nøhr, William Thomsen, Jeppe Klemann, Nicklas Bergmann Schmidt, Malthe Vigen, Oliver Kræmer Jessen, Andreas Holm, Tobias Stig Betram, Sultan Azar Ebrat.

Bænken: Gustav Sejrup, Frederik Mortensen, Mathias Duborg. 

Både U19, U17 og U15 spiller deres næste kamp på lørdag, hvor Silkeborg IF venter på udebane. 

Af: Magnus Winterskov Møller

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke