én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lærerig aften for U17-holdet

Annonce

SønderjyskE/HFK´s U17-mandskab tabte onsdag aften 0-5 til OB, som kampen igennem udviste stor kynisme. Dermed blev opgøret en lærerig oplevelse for talenterne, der undervejs i kampen leverede godt spil og havde flere store muligheder. 

U17-drengene startede hjemmekampen godt og tilspillede sig også opgørets første store muligheder. Bolden kom dog ikke i nettet, og i stedet scorede OB kynisk på en omstilling kort efter. Det skulle vise sig at blive symptomatisk for kampen.

På baggrund af den spillemæssige præstation mener cheftræner Michael Meyhoff ikke, at resultatet var et retvisende billede på kampen. Omvendt roser han OB for evnen til at være ekstremt kyniske. 

– Resultatet er voldsommere, end vores præstation berettigede os til. Vi lærte på den hårde måde, hvilken kynisme U17-fodbold kræver, hvis man skal vinde. Samtidig må vi rose OB for at udnytte deres muligheder meget kynisk, mens vi kan ærgre os over, at vi selv misbrugte de chancer, vi tilspillede os. 

I forhold til kampbilledet fortæller cheftræneren, at der i store perioder var tale om en meget jævnbyrdig forestilling. 

-Vi startede godt ud og havde også kampens første store muligheder, men OB straffede os på en omstilling efter ti minutters spil. Vi gjorde det egentlig fortsat godt i den efterfølgende periode, mens OB var bedst i anden halvdel af første halvleg. Her blev vi som hold for usammenhængende, og der manglede vi, at alle trak i samme retning. Anden halvleg var helt lige, men igen var kynismen til forskel. Dermed må vi konkludere, at OB vandt fuldt fortjent, selvom vi lange perioder var godt med i kampen. 

U17-holdet spiller igen på lørdag, hvor holdet møder FC København på udebane. Både U19- og U15-holdet skal ligeledes en tur til hovedstaden på lørdag. 

SønderjyskE/HFK-OB 0-5 (0-3) 

Startopstilling: Jonathan Heigl – Carl-Emil Iwersen, Jonas Idris, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Noah Musaefendic, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen og Benjamin Tabrizi-Birkebæk.

Bænken: Benjamin Rasmussen, Ashkan/Umut Tootoonchi, Emil Ryttersgaard og Olti Hyseni. 

Af: Ludvig Winterskov Møller

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke