én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Jens Rinke ansættes på fuldtid i akademiet

Annonce

Målmandstræner Jens Rinke ansættes som Head of Goalkeeping i akademiet i SønderjyskE/HFK.

31-årige Jens Rinke har været tilknyttet som målmandstræner i akademiet i SønderjyskE/HFK siden årsskiftet, og fra 1. oktober bliver han tilknyttet på fuldtid som Head of Goalkeeping i akademiet.

Rinke er et velkendt ansigt i SønderjyskE, hvor han blandt andet var en del af 3F Superligaholdet, der vandt sølv i 2016, og han fik også en enkelt Superliga-kamp for SønderjyskE i 2015.

Han indstillede sin aktive målmandskarriere i vinteren 2020 og har siden dygtiggjort sig i målmandstrænerfaget ved siden af jobbet som skolelærer.

Head of Academy, Thomas Vilstrup, glæder sig over, at det er lykkes at tilknytte Rinke som målmandstræner på fuldtid.

– Det er første gang, vi tilknytter en målmandstræner på fuldtid i akademiet, men det har været et område, vi har ønsket at styrke, og det er nu gjort muligt. Det glæder mig meget, at det er lykkes at tilknytte Jens Rinke, som har en fortid i klubben både på akademiet og på 3F Superliga-holdet, og vi ved, at han er yderst faglig kompetent og desuden en meget vellidt person. Med denne oprustning sikrer vi os de bedste betingelser for vores målmænd i akademiet, siger Thomas Vilstrup.

Jens Rinke ser frem til, at han kan dyrke målmandstrænerfaget på fuldtid, når han tiltræder 1. oktober.

– Jeg er utroligt glad og stolt over, at jeg får mulighed for at arbejde med klubbens talentfulde målmænd på fuldtid. Det er fedt, at der kommer ekstra fokus på den position, for den har meget stor betydning på banen. Jeg vil bruge og dele ud af min erfaring, så målmændene står bedst muligt rustet til seniorniveauet, der ligger foran dem, siger Jens Rinke.

Udover Jens Rinke, der kommer på fuldtid, har SønderjyskE/HFK også Søren Jensen, Dennis Skipper og Anders Søgaard som målmandstrænere i akademiet.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke