én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ingen point til talenterne

Annonce

Akademiets U19-mandskab spillede mandag hjemme mod Lyngby BK, mens U17-drengene tirsdag havde besøg af FC Midtjylland. Begge kampe resulterede desværre i nederlag. 

U19 mødte overmagten

Talenterne fra U19-holdet havde mandag eftermiddag besøg af Lyngby BK. Kampen resulterede desværre i et 3-2 nederlag til U19-drengene. Efter kampen var cheftræner Karsten Andersen okay tilfreds med præstationen i en kamp, hvor truppens bredde blev testet. 

– Jeg synes, at det generelt var lidt op ad bakke. Vi spillede mod et stærkt Lyngby-hold, som var gode til at gøre det svært for os. Når det er sagt, så synes jeg egentlig, at vi gjorde, hvad vi kunne. Vi var forholdsvis hårdt ramt af skader og manglede derfor en del spillere. Men det gjorde samtidig, at vi stort set fik hele truppen i spil, hvor alle havde en mulighed for at vise sig frem. 

Cheftræneren beretter om, at holdet dygtigt formåede at rejse sig efter en mindre god start på kampen. 

– Vi startede kampen skidt, og i de første 10-15 minutter tog vi nogle dårlige beslutninger og smed alt for mange bolde væk helt nede foran eget felt. Derefter fik vi lidt bedre fat og begyndte også at være mere fornuftige, når vi havde bolden. Her synes jeg også, at vi lykkedes okay med at få spillet flyttet op på deres banehalvdel. 

Karsten Andersen opsummerer, at de to halvlege på flere områder var ens, men at modstanderen desværre var for stærk. 

– Efter pausen kom vi igen skidt fra start, og vi kogede lidt rundt nede i vores eget felt. Det resulterede også i, at vi blot fem minutter inde i anden halvleg indkasserede målet til 0-2. Efter scoringen formåede vi til dels at genvinde overtaget, uden at det for alvor blev spændende. Generelt kan man sige, at vi egentlig var fint tilfreds med vores arbejdsindsats, men at Lyngby bare var en tand skarpere end os. 

SønderjyskE/HFK-Lyngby BK 2-3 (0-1)

0-1, 0-2, 0-3, 3-1 Youcef Mokdad, 3-2 Mikkel Tønnesen

Startopstilling: Philip Østerbæk- Jonatan Bro Christensen, Gustav Drest Wagner, Besar Ameti, Youcef Mokdad, Mikkel Tønnesen, Simon Vestergaard, Lasse Roager Haysen, Kristoffer Jørgensen, Blend Istrefi og Sune Linderoth Aarup. 

Bænken: Victor Vasquez, Mikkel Schack Steenberg, Anton Hüttel, Oliver Cafnik-Theill og Matti Geffen. 

Hårdt arbejde var ikke nok for U17

Akademiets U17-mandskab tabte 4-2, da FC Midtjylland tirsdag aften gæstede Haderslev. Efterfølgende fortæller cheftræner Michael Meyhoff om en stærk arbejdsmoral fra drengene trods hård modstand. 

– Vi spillede mod et godt FCM-hold. Kampen bølgede generelt lidt frem og tilbage, men Midtjylland var bedst og skarpest uden at være altdominerende. Drengene skal have stor ros for, at de spillede med en god energi og en vilje til at arbejde stenhårdt for hinanden igennem hele kampen.  

Der lød en særlig ros fra cheftræneren til holdets indskiftere, som var med til at bringe ny energi ind i opgøret. 

– Særligt positivt fra kampen var de spillere, der kom ind fra bænken. De var klart med til at højne energiniveauet og indsatsen i en svær periode i kampen. 

SønderjyskE/HFK-FC Midtjylland 2-4 (1-2) 

0-1, 1-1 Tinus Olesen, 1-2, 1-3, 1-4, 2-4 Ashkan/Umut Tootoonchi

Startopstilling: Mikkel Schack Steenberg- Carl-Emil Iwersen, Jonas Idris, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen, Olti Hyseni og Dijanis Dudic. 

Bænken: Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Elias Hjort-Pedersen, Jakob Lagoni Thorsen, Ashkan/Umut Tootoonchi og Sebastian Larsen. 

U19 skal i aktion igen på lørdag, hvor de hjemme tager imod OB. U17 møder også OB på lørdag, men de spiller deres kamp på udebane i Odense. 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke