én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Hæsblæsende pointdeling på Sydbank Park

Annonce

SønderjyskE og FC København spillede søndag aften 1-1 på Sydbank Park foran mere end 8000 tilskuere, der skabte en fantastisk ramme om kampen.

Tilskuerne på Sydbank Park fik igen en underholdende kamp, da vi søndag aften tog imod FC København.

Det var fire uger siden, sidst vi spillede hjemme – dengang gav det en 1-0-sejr over Brøndby IF – og denne gang var 8257 tilskuere troppet op for at se, om topholdet fra København også kunne besejres.

Det kunne det ikke. Men chancerne var der. Det endte 1-1 i en hæsblæsende kamp, hvor vi var bedst før pausen, mens gæsterne var stærkest i anden halvleg.

Victor Mpindi, der før kampen blev hædret for 100 kampe i SønderjyskE-trøjen, var tæt på at bringe os i front efter 25 minutter, men hans gode afslutning uden for feltet, tog indersiden af stolpen og røg på tværs af målstregen – men desværre ikke over.

Kort efter var Daniel Prosser igennem, og han fik en god mulighed, men afslutningen sneg sig lige forbi fjerneste stang.

Efter 33 minutter kom det fortjente føringsmål. Abdulrahman Taiwo forsøgte sig med en afslutning med hælen, bolden blev blokeret, men Jeppe Simonsen var hurtigt over riposten og scorede til 1-0.

Gæsterne skruede op for trykket i anden halvleg, og det blev kun til mindre muligheder til  Julius Eskesen og Taiwo, men i stedet for 2-0 blev det 1-1 efter en god time, da Pep Biel scorede efter lidt tilfældigheder i feltet.

Topholdet pressede på, men vores forsvar stod godt imod – og Lawrence Thomas var vaks i målet, når det var påkrævet.

To minutter før tid fik FC København et diskutabelt straffespark efter et VAR-tjek, men Jonas Wind sparkede langt over og forbi, og dermed blev det ene point i Haderslev.

Næste kamp er søndag den 24. oktober i Herning, hvor FC Midtjylland tager imod.

Tak for opbakningen!

Se højdepunkter fra kampen her:

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke