én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Hård weekend for talenterne

Annonce

Akademiets tre hold var lørdag i aktion mod OB. U19 spillede deres kamp på hjemmebane i Haderslev, mens U17 og U15 var en tur i Odense. Kampene resulterede desværre i tre nederlag og nul point til tabellen. 

Kynismen manglede for U19

Talenterne fra U19-holdet spillede lørdag hjemme mod OB, og det resulterede i en ærgerlig 2-0-sejr til gæsterne fra Odense. Cheftræner Karsten Andersen beretter efterfølgende om, at det generelt var kynismen, der var til forskel mellem de to mandskaber.  

– Allerede efter ét minuts spil havde vi en kæmpe chance, hvor vi først ramte overliggeren og bagefter brændte returen på det skammeligste. Her skulle vi klart have bragt os foran 1-0. Trods flere gode muligheder i de første 10-15 minutter viste OB deres klasse, og de scorede køligt på deres første chance i kampen. I resten af første halvleg synes jeg egentlig, at vi var ret godt med, hvor vi havde et velfungerende pres og fik skabt fine målchancer. 

Cheftræneren fortæller dertil om en mere rodet anden halvleg, hvor holdet fortsat manglede evnen til at gøre ondt på modstanderen.

– Efter pausen blev det meget tilfældigt, og begge hold spillede alt for meget indianerbold, og kampen faldt derfor i kvalitet. Cirka midtvejs i anden halvleg formåede OB at score et mål på en omstilling, hvorefter kampen døde lidt ud. Vi forsøgte at kæmpe os tilbage, men vi manglede stadig den fornødne kvalitet og kynisme til at skabe spænding i kampen. 

SønderjyskE/HFK-OB 0-2 (0-1)

Startopstilling: Philip Østerbæk- Jonatan Bro Christensen, Gustav Drest Wagner, Philip Sørensen, Youcef Mokdad, Mikkel Tønnesen, Lasse Roager Haysen, Kristoffer Jørgensen, Anton Hüttel, Oliver Cafnik-Theill og Sune Linderoth Aarup. 

Bænken: Besar Ameti, Jens Frandsen, Tobias Ryborg og Blend Istrefi. 

U17 var overmatchet 

Akademiets U17-mandskab måtte desværre se sig slået med 5-0, da holdet lørdag gæstede OB. Efter kampen fortæller cheftræner Michael Meyhoff om en meget svær første halvleg, hvor holdet indkasserede hele fire mål.

– Vi var mega presset i de første 45 minutter, og vi kunne sagtens have været bagud med mere. Vi mødte en voldsom fysik, power og fart, som vi på ingen måde kunne matche. Vores presspil, der normalt er en af vores styrker, evnede vi slet ikke at sætte ordentligt op. 

Michael Meyhoff beskriver, at holdet efter pausen formåede at stramme op i defensiven og generelt spillede klogere.

– I anden halvleg spillede vi væsentlig mere primitivt og arbejdede ud fra en stram defensiv organisation. Det lykkedes vi godt med, og vi fik også skabt nogle okay omstillingsmuligheder i den anden ende. 

Cheftræneren opsummerer med, at der helt basalt skal langt mere til, når man møder en god modstander som OB.

– Vi ramte slet ikke vores topniveau i kampen. Præstationen var også langt fra det, som vi gerne vil stå for. Når det er sagt, så skal der også lyde en stor ros til OB for at spille en meget flot første halvleg. Ovenpå kampen forventer jeg, at vi sammen får en god træningsuge og allerede får revancheret indsatsen i næste weekend. 

OB-SønderjyskE/HFK 5-0 (4-0)

Startopstilling: Mikkel Schack Steenberg- Carl-Emil Iwersen, Jonas Idris, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Mostaffa Rabia Yassin, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen, Olti Hyseni og Ashkan/Umut Tootoonchi. 

Bænken: Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Simon Maass, Lucas Hansen, Dijanis Dudic og Lauge Callesen. 

U15 manglede kvalitet 

Rune Blaue og Kresten Ipsens U15-drenge var lørdag på besøg hos OB i Odense. Hjemmeholdet var desværre for stærke og vandt kampen med 4-0. Efterfølgende fortæller trænerduoen om en svær kamp, hvor OB klart havde overtaget. 

– Drengene var på en svær opgave mod et rigtig stærkt OB-hold. Vi var som sådan okay tilfreds med de første 20-25 minutter, hvor det var forholdsvis lige. Efter OB scorede deres første mål, fik de markant mere overtag og var mest toneangivende i resten af kampen. 

Trænerdueoen fortæller afslutningsvis, at holdet overordnet set manglede kvalitet. 

– Vi måtte desværre erkende, at vi både var udfordret med og uden bold, og at det derfor også var helt fortjent, at OB vandt kampen.

OB-SønderjyskE/HFK 4-0 (2-0)

Startopstilling: Noah Q.P. Nguyen- Elias Hjort-Pedersen, Asghar Ibrahimi, Lasse Riggelsen, Frederik Nygaard Jürgensen, Marcus Nukulkit Hansen, Sebastian Larsen, Jakob Lagoni Thorsen, Nicolai Biel, Refik Avdic og William Beck. 

Bænken: Mohamed Yahya, Blendi Xhinovci og Sultan Azar Ebrat. 

Både U19, U17 og U15 spiller deres næste kamp på lørdag ude mod Randers Freja FC. 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke