én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Hård skæbne for talenterne i sæsonpremiere

Annonce

U19- og U17-talenterne spillede begge deres første sæsonkamp lørdag hjemme mod FC Nordsjælland. Holdene leverede to fine præstationer, som lover godt for sæsonen, men det blev desværre ikke til point på kontoen. De to cheftrænere satte efter kampene ord på opgørene, mens de også fortalte om deres tanker og forhåbninger til den nystartede sæson.

U19 leverede fin indsats mod stærkt FCN-hold

U19-drengene måtte se sig slået 1-4 i deres første sæsonkamp, da de hjemme tog imod et stærkt og kynisk FC Nordsjælland-hold. På trods af resultatet mener cheftræner Karsten Andersen, at holdet uden tvivl kunne være deres indsats bekendt. 

– Det var første kamp med et nyt system og nye årgange. Selvom vi har spillet en god portion træningskampe, var der en masse ubekendte inden kampen. Taktisk er det helt anderledes med en ny formation, og når jeg tager det i betragtning, så synes jeg, at det så meget fornuftigt ud i store perioder.

– Generelt er der mange gode ting at tage med videre, men der er selvfølgelig også nogle ting, vi skal gøre bedre. Resultatet var ikke fantastisk, men jeg synes omvendt heller ikke, at det er et retvisende billede af kampen, at vi endte med at tabe 1-4. Vi havde syv minutter i anden halvleg, hvor vi tabte kasketten og ikke nåede at komme på plads, før Nordsjælland straffede os. Vi mødte et meget stærkt hold, mens vi selv er et ungt hold uden 3. års spillere og med fire 1. års i startopstillingen. Ud fra de parametre mener jeg, at vi gjorde det godt. 

Cheftræneren svarede samtidig på, hvilke forventninger han har til den kommende sæson. Her lægger han især vægt på, at U19-holdet skal fungere som et bindeled til Superliga-mandskabet. 

– Vi vil gerne skabe et miljø, hvor spillerne oplever nogle ting, som er genkendelige. Spillerne skal opleve genkendelighed, når de skal tage det næste skridt videre fra U19-holdet og eksempelvis spille reserveholdskampe eller træne med Superliga-holdet. Spillerne skal være i et miljø, hvor de stille og roligt kan tilegne sig noget erfaring og nogle rutiner, som de kan bruge i Superliga-miljøet. For mig at se handler det ikke om at opnå en bestemt placering, men at vi i stedet udvikler spillere, som kan gøre sig gældende på vores hold i Superligaen. 

SønderjyskE-FC Nordsjælland 1-4 (0-1)

0-1

1-1 Besar Ameti 

1-2

1-3 

1-4 

Startopstilling: 

Philip Østerbæk – Mads Sandsberg, Victor Vasquez, Jonatan Bro Christensen, Philip Sørensen, Sebastian Jessen, Besar Ameti, Andreas Lykke Sørensen, Mikkel Tønnesen, Nikolai Jacobsen og Kristoffer Jørgensen. 

Bænken: 

Jonathan Heigl, Jens Frandsen, Anton Hüttel, Tobias Ryborg, Oliver Cafnik-Theill og Sune Linderoth Aarup

U17 spillede en flot kamp

Efter en god start med flot spil og et stort spilovertag fik U17-talenternes anfører, Gustav Drest Wagner, kort før pausen et kontroversielt rødt kort. På det tidspunkt var  SønderjyskE/HFK foran med 1-0 efter en scoring af Tinus Olesen. Talenterne kom også yderligere i front, da Mads Nielsen scorede til 2-0, men trods god fight fra U17-holdet fik FC Nordsjælland udnyttet overtallet og vandt 4-2. Cheftræner Michael Meyhoff satte efter kampen nogle ord på, hvilke tanker han gjorde sig omkring opgøret. 

-Vi leverede en rigtig flot første halvleg, hvor vi var gode i presset og havde en offensiv tilgang til kampen. Vi var fremadrettede og aggressive både med og uden bold, og vi førte fortjent ved pausen. Desværre fik vi også et rødt kort lige inden pausen, og det endte med at blive kampafgørende. 

-FC Nordsjælland udlignede hurtigt og dygtigt vores føring efter pausen, hvor vi manglede den afgørende kynisme for at afværge og holde liv i kampen. De fik scoret yderligere to gange i en anden halvleg, som de også kontrollerede i størstedelen af tiden. Selvom vi var en mand i undertal, havde vi også tilløb til mere og var generelt fint med i kampen. Det kneb dog med at komme til store chancer efter vores udvisning. 

Ligeledes svarede Michael Meyhoff på, hvilke forhåbninger han har til den kommende sæson. 

-Det vigtigste for os er at få gjort flest mulige af vores 2. års spillere klar til at kunne bidrage og gøre sig gældende i U19-ligaen om et år. Forhåbentlig tidligere for nogens vedkommende. Samtidig skal vores 1. års spillere udvikles til at få en afgørende rolle på U17-holdet i løbet af sæsonen. Vi skal have et stærkt kollektiv, som arbejder hårdt på træningsbanen med en offensiv tilgang til spillet. Lykkes vi med det, kan vi skabe en god individuel udvikling hos den enkelte spiller. 

– Vi går selvfølgelig efter at vinde hver eneste kamp, og vi kommer til at give alt, hvad vi har hver gang, men præstationerne og udviklingen individuelt og kollektivt er det afgørende for U17-spillerne. 

SønderjyskE – FC Nordsjælland 2-4 (2-0)

1-0 Tinus Olesen 

2-0 Mads Nielsen 

2-1

2-2

2-3

2-4

Startopstilling:

Jonathan Heigl – Carl-Emil Iwersen, Jonas Idris, Gustav Drest Wagner, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Noah Musaefendic, Simon Maass, Tinus Olesen og Benjamin Tabrizi-Birkebæk.

Bænken: 

Mikkel Steenberg, Villads Klindt Sørensen, Ashkan/Umut Tootoonchi, Emil Ryttersgaard og Lauge Callesen.

U17-holdet skal allerede i aktion igen på onsdag, hvor OB kommer til Haderslev. U19-talenternes næste kamp er på lørdag, hvor holdet møder FC København på udebane. U15-holdet indleder desuden deres sæson på lørdag, hvor de ligeledes skal møde FC København på udebane.

Af: Ludvig Winterskov Møller

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke