én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Flø om Kolding-kamp: Det bliver et fedt pokalderby

Annonce

Målmand Nicolai Flø glæder sig til en kamp mellem nabobyerne i Pokalen, og han håber, at SønderjyskE’s pokalmagi fra de seneste tre sæsoner fortsætter.

Tirsdag klokken 19.00 gælder det ”Kampen om Kongeåen”, når vi møder Kolding IF på Autocentralen Park i Kolding i 2. runde af Pokalen.

Det er to hold, der begge har gode pokalminder fra de seneste sæsoner, og der skal nok blive gået til vaflerne i kampen om billetten til 3. runde.

SønderjyskE-målmand Nicolai Flø glæder sig til pokalkampen.

– Pokalen har givet sønderjyderne mange gode oplevelser i de seneste tre sæsoner, og vi håber også, at vi kommer langt i turneringen igen i år. Kolding IF er et stærkt hold at trække allerede i 2. runde, og det er et hold, som vi jævnligt har testet formen mod i træningskampene, så vi ved, hvad vi skal op imod, og vi skal være 100 procent klar, hvis vi skal videre i turneringen.

– Kampen har også det særlige over sig, at det er et naboopgør, og jeg kan forstå, at det er meget længe siden, at klubberne har mødt hinanden i et gældende opgør, så det har også et fedt derby-skær over sig. Jeg er sikker på, at koldingenserne nok skal give den gas ude på lægterne, og jeg forventer også, at vi selv har mange med i udebaneafsnittet, når det er så tæt på. Jeg tror, det bliver en fed kamp at følge både på og uden for banen, siger Flø.

Efter en fantastisk start på NordicBet Ligaen med fire sejre i træk, har de seneste tre ligakampe kun budt på ét point, men målmanden tror ikke, at det får den store indvirkning på kampen, at der søndag venter en vigtig ligakamp mod FC Fredericia.

– Nu har vi været et godt pokalhold i tre sæsoner i træk og ikke på noget tidspunkt har der været ro på i tabellen. Jeg synes netop, det har været vores styrke, at vi i pokalturneringen har brugt bredden i truppen. Så er der andre, der er kommet ind og har været med til at tippe det til vores side. Mange af vores kampe i pokalturneringen har været ekstremt tætte, men vi har været gode til at tippe det over til vores side til sidst, og det håber jeg også, vi kan gøre i Kolding, siger Nicolai Flø.

Der er kampstart på Autocentralen Park klokken 19.00. Kampen bliver også livestreamet på pokalturnering.dk, men vi håber naturligvis, at mange lyseblå fans vil tage den korte tur til Kolding.

Køb billet til kampen her: https://shop.kolding-if.dk/

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke