én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Referat og højdepunkter: Et comeback til historiebøgerne

Annonce

Der stod 2-0 til Nykøbing FC, da vi tog hul på overtiden, men på utrolig vis fik vi scoret hele tre gange i overtiden og hentede en 3-2-sejr i Nykøbing Falster.

Det gik fra at være en kamp lige til glemmebogen til at blive en kamp til historiebøgerne.

Kampen lørdag eftermiddag i Nykøbing Falster bliver en af dem, vi husker længe – måske for altid.

Vi kan ikke tjekke alle verdens rekordbøger, men det, der skete i kampens sidste minutter, kan ikke være sket mange gange før.

Lad os spole hurtigt over de første 90 minutter. Vi spillede såmænd en ganske pæn kamp og havde masser af store chancer til at score, men de to gange, hvor vi havde mest momentum, slog hjemmeholdet til og bragte sig på 1-0 efter en halv time og 2-0 med fem minutter tilbage af kampen. Det lignede et nederlag.

Men regel nummer ét i fodbold – og i livet generelt – er, at man aldrig skal give op. Og det er her, vi skal ind i den fase af kampen, som vi kommer til at snakke om i lang, lang tid fremover.

Da stadionuret viste 91.30 scorede Emil Berggreen på straffespark. 2-1.

Under ét minut senere – da uret viste 92.25 – endte et langt, højt indlæg fra Emil Frederiksen for fødderne af Marc Dal Hende, der scorede sikkert tæt under mål. 2-2.

Her ville de fleste nok stille sig tilfredse med uafgjort efter dén udvikling, men SønderjyskE-anføreren hentede hurtigt bolden ud af målet og kom tilbage på midten. Det skulle være vildere. Og det blev det.

Efter mange spilstop i anden halvleg var der lagt seks minutter til, og da uret netop havde passeret 95 minutter – 95.02 helt præcis – blev det kæmpe comeback en realitet. Emil Frederiksen gik til baglinjen og fandt indskiftede Rasmus Wikström inde foran mål, og svenskeren sparkede resolut bolden ind til en sønderjysk 3-2-føring.

Total forløsning. Eufori. Ekstase. SønderjyskE-spillere og fans fejrede målet sammen. Dét, vi var vidner til der, var noget helt enestående. Det var historisk.

Spillere, fans og ledere rystede på hovedet og smilede stort efter kampen. Ingen har tidligere været med i en kamp, der lignede denne. 0-2 inden overtiden. Og så en 3-2-sejr.

Det er den slags følelser og de oplevelser, der gør, at vi elsker fodbold.

Det er derfor, at fans kører land og rige rundt. Denne gang små 600 kilometer til og fra Falster. Hvor var vi glade for, at vi kunne give jer den her til hjemturen.

Det blev en vanvittig dag – og det bliver én, vi aldrig glemmer. Og hvis vi gør, slår vi den op i historiebøgerne.

Se de tre scoringer i overtiden her: 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke