én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Drømmen lever: Vejen til semifinalerne i Sydbank Pokalen

Annonce

Det er lige til historiebøgerne, hvis vi spiller os i pokalfinalen for tredje år i træk. OB er sidste forhindring for et pokalfinale-hattrick. Læs her, hvordan vi er kommet så langt

Vi jagter vores tredje pokalfinale i træk.

Sidste forhindring for at lave et pokalfinale-hattrick er Odense Boldklub, som vi møder i semifinalerne i Sydbank Pokalen.

Den første kamp spilles onsdag klokken 18.00 på Sydbank Park, og der er returopgør i Odense torsdag den 5. maj klokken 18.00.

Vi vandt som bekendt pokalfinalen i 2020, og vi nåede også finalen i 2021. Nu går vi efter den tredje pokalfinale i træk, og det vil være en bedrift til historiebøgerne, hvis det lykkes at komme i finalen for tredje i træk.

Vi har taget et kig på pokalhistorien, og det er kun sket tre gange tidligere, at et hold er kommet i finalen tre år i træk: Brøndby IF (2017-2019), FC København (2014-2017) og AGF (1959-1961).

Vi tager her et kort tilbageblik på denne sæsons vej til semifinalen.

Vores første kamp var i 2. runde den 1. september 2021 mod Hillerød fra 2. division. Her scorede Abdulrahman Taiwo hattrick i første halvleg, og vi vandt kampen med 5-0. Daniel Prosser og Julius Eskesen scorede de to andre mål.

Tre uger senere var vi i Odense for at møde B1913 fra Danmarksserien. Det lignede længe en rolig dag på kontoret, da Kristofer Kristinsson (to mål), Rilwan Hassan og Faris Moumbagna bragte os foran 4-0. Fynboerne fik reduceret tre gange den sidste halve time, så sejrscifrene endte med at blive på 4-3.

Den 27. oktober gjaldt det AGF på udebane i 1/8-finalen. Her stod der 0-0 efter den ordinære spilletid, men i den forlængede spilletid slog Kristofer Kristinsson til to gange, så vi vandt 2-0 og bookede billet til kvartfinalen.

Kvartfinalerne blev afviklet over to kampe i december. Det brændte noget på hjemme på Sydbank Park, hvor Hvidovre skød to gange på stolpen, inden Mads Albæk bragede bolden ind få minutter før tid og sikrede os en 1-0-sejr. En varm kandidat til sæsonens pokalmål.

Returopgøret i Hvidovre endte i et stort drama. Hvidovre kom foran 2-0, inden Duplexe Tchamba skaffede forlænget spilletid med et mål kort før tid. I forlængelsen bragte Abdulrahman Taiwo os på 2-2, men to minutter før tid sørgede Hvidovre for 3-2 (og dermed 3-3 samlet), så det hele skulle afgøres på straffespark, hvor Nicolai Flø pillede det meste og blev vores pokalhelt.

Lodtrækningen ville det således, at vi skal op imod OB i semifinalerne. Den anden semifinale står mellem FC Midtjylland og Vejle Boldklub.

Køb billet til kampen her: https://shop-fodbold.soenderjyske.dk/

KAMPSPONSOR: 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke