Søg

Billetinfo omkring Randers-kampen

Jacob Ravn, 10. juli 2019, kl. 19:20

Ståpladsbilletter kan bruges til siddepladser i to sektioner på Davidsen-tribunen. Familieafsnit åbner på Pro Tech CNC-tribunen.

Nu varer det ikke længe, inden der igen skal bygges på Sydbank Park, hvor den sidste tribune mod nord skal opføres i løbet af efterårssæsonen.

Til den første kamp mod Randers FC på søndag vil adgangsforholdene være som i forårets sidste kampe. Det betyder også, at en ståpladsbillet giver adgang til de to første sektioner på Davidsen-tribunen, hvor der er siddepladser (se foto nederst).

Som noget nyt er der i denne sæson oprettet et familieafsnit på Pro Tech CNC-tribunen. I den nederste del af boldgaden vil der være aktiviteter fra klokken 10.30 til 11.30. En spiller vil blandt andet komme forbi til autografskrivning og fotografering.

I Reick Møbler Boldgaden vil der fortsat være aktivitet, som vi kender det. Fra klokken 10.50 er der optakt med sportschef Hans Jørgen Haysen og direktør Klaus Rasmussen.

Vi håber, at mange vil møde op og støtte SønderjyskE i 3F Superligaen 2019/2020.

Køb din billet til kampen her.


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus