én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Berggreen skriver kontrakt til 2024

Annonce

Emil Berggreen har skrevet ny kontrakt med SønderjyskE Fodbold, der løber frem til sommeren 2024.

Emil Berggreen spillede sig hurtigt ind i de lyseblå hjerter, da han i foråret debuterede for SønderjyskE Fodbold.

Han stemplede ind med to mål mod OB, og han gentog kunststykket få uger senere, og selv om han blev skulderskadet kort efter, fik han vist sin skarphed og kvalitet på bedste vis.

Det gode forløb med Emil Berggreen og SønderjyskE Fodbold får også lov at fortsætte i fremtiden, for parterne er nu blevet enige om en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.

Sportsdirektør Esben Hansen glæder sig over, at SønderjyskE kan holde på den 29-årige angriber.

– Vi er meget glade for, at Emil Berggreen har dedikeret sig så meget til projektet, at han nu har forlænget frem til sommeren 2024. Vi så alle i foråret, hvor dygtig en angriber han er, og vi glæder os over, at vi også råder over ham i de kommende sæsoner.

– Han har fra første dag vist sit værd både på og uden for banen, og han har en god, professionel indstilling til tingene. Med sin alder og den gode udvikling, han er inde i, tror vi på, at han i de kommende sæsoner kan ramme sit topniveau her hos os, siger Esben Hansen.

Emil Berggreen stortrives i SønderjyskE og glæder sig over, at han nu er på kontrakt frem til 2024.

– SønderjyskE viste mig tillid, da klubben hentede mig i vinter, og den tillid vil jeg gerne betale tilbage for. Vi havde et mål om overlevelse i 3F Superligaen, men det lykkedes desværre ikke, så nu vil jeg meget gerne være med til at spille SønderjyskE op igen. Jeg værdsætter den tillid, som klubben har vist mig, og den gode behandling jeg har fået, siden jeg kom.

– Jeg glæder mig over, at nedrykningen ikke har rokket ved klubbens ambitioner, og jeg ser frem til at være en del af en kultur, hvor vi hele tiden prøver at forbedre os. Det skal ses som et tilvalg af SønderjyskE, fordi jeg trives i klubben, jeg kan lide menneskerne, og tror jeg på, at jeg kan udfylde den store rolle, klubben betror mig, siger Emil Berggreen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke