én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Alt om Kolding-kampen: Første betydningsfulde nabodyst i 14 år

Annonce

SønderjyskE og Kolding har jævnligt spillet træningskampe mod hinanden, men de seneste betydningsfulde, indbyrdes opgør helt tilbage fra 2008. Vi tager et dyk ned i arkivet som en del af optakten til tirsdagens pokalkamp.

Der er formentligt mange i Syd- og Sønderjylland, der glæder sig til tirsdagens pokalkamp mellem Kolding IF og SønderjyskE i 2. runde af Pokalen.

Der er kun 27 kilometer fra Sydbank Park i Haderslev til Autocentralen Park i Kolding, men det er sjældent og længe siden, at de to nabobyer har kæmpet i betydningsfulde fodboldkampe.

Tirsdag aften sker det altså, og værterne fra Kolding IF forventer fuldt hus, eller noget der ligner, når holdene mødes i pokalbraget. Udsolgt i Kolding er omkring 4.000 tilskuere, da stadionkapaciteten i øjeblikket er reduceret på grund af ombygning.

Det er 14 år siden, at holdene senest mødte hinanden. Det var den 14. august 2008, hvor det dengang var lidt af en overraskelse, at SønderjyskE spillede sig videre i pokalturneringen, da daværende træner Carsten Broe havde sendt reserverne i kamp.

– Noget overraskende spillede SønderjyskE’s SAS Liga-hold sig videre i Ekstra Bladet Cup, da de slog Kolding 2-1. Sejren var overraskende, fordi SønderjyskE’s hold stort set var blottet for stamspillere, skrev Ekstra-Bladet om kampen.

Unge Peter Lauridsen bragte SønderjyskE på 1-0, Jesper Christiansen udlignede for Kolding, inden ”SønderjyskE’s ukendte Thomas Gormsen sørgede med sit mål tre minutter inde i overtiden for, at SønderjyskE avancerede”.

– Gormsen spiller normalt på DS-holdet i Haderslev og skulle faktisk slet ikke have spillet pokalkampen mod Kolding FC. Men Gormsen kom med i sidste øjeblik, og mon ikke de er glade for den beslutning i SønderjyskE i dag, skrev Ekstra-Bladet.

Møderne i 1. division
De seneste indbyrdes opgør i ligaregi er fra 2007/2008-sæsonen, hvor holdene spillede i 1. division, hvor SønderjyskE som bekendt endte med at rykke op. Men kampene mod Kolding FC – som de hed dengang – var tætte, og SønderjyskE smed point i begge opgør.

I september 2007 endte kampen 2-2 i Haderslev. Anders Clausen bragte hurtigt SønderjyskE foran, men Claus Pedersen udlignede inden pausen. I anden halvleg gjorde Jesper Kjærulff det til 2-1 med et kvarter igen, men Justice Erhenede udlignede to minutter før tid.

Kampen i Kolding i maj 2008 havde samme mønster. Kolding FC kom på 1-0 ved Jesper Christiansen, mens Jesper Jensen fik udlignet på et oplæg fra Kenneth Fabricius. Søren Petersen bragte hjemmeholdet på 2-1, men Jesper Kjærulff fik udlignet til slutresultatet 2-2.

Daværende cheftræner Carsten Broe var godt tilfreds trods pointdelingen.

– Det er ikke et dårligt resultat. 2-2 i Kolding er acceptabelt for os, for jeg synes, de har et godt fodboldhold. Vi er bagud to gange, men jeg glæder mig over, at vi spiller os frem til rigtig meget, mente cheftræneren dengang.

Mange træningskampe
Mens det er 14 år siden, at holdene spillede betydningsfulde kampe mod hinanden, har de jævnligt mødt hinanden i træningskampe.

Siden 2018 har holdene mødt hinanden fem gange i træningskampe, og det har for det meste været jævnbyrdigt.

Det seneste opgør er fra januar 2022, hvor SønderjyskE vandt årets første træningskamp med 2-0 efter to gange 30 minutter. Emil Holm og Faris Moumbagna scorede målene.

De øvrigt fire træningskampe er endt med to Kolding-sejre på 1-0 (i januar 2021 og januar 2020), mens det endte 1-1 i sommeren 2020 og en SønderjyskE-sejr på 3-0 i januar 2018.

Stærke pokalhold
Både SønderjyskE og Kolding IF har været stærke pokalhold i de seneste sæsoner.

De seneste tre sæsoner har givet os to pokalfinaler – en vundet og en tabt – og i sidste sæson endte eventyret med et samlet semifinalenederlag til OB.

Kolding IF har også haft nogle gode oplevelser i pokalen. I 2018/2019 endte de i kvartfinalen, hvor FC Midtjylland satte en stopper for triumftoget, der blandt andet havde givet sejre over Vejle Boldklub og Randers FC.

I 2020/21 var Kolding IF tæt på en stor overraskelse, da de havde AGF på krogen i tredje runde, men Superliga-holdet endte med at gå videre efter straffespark.

Også i sidste sæson kom Kolding IF i kvartfinalen, men her endte Vejle Boldklub med at tage semifinalebilletten efter de to kvartfinalekampe.

I denne sæson har Kolding IF besejret EfB med 2-0 i første runde, mens vi selv vandt 5-0 over Slagelse B&I.

Og nu – efter 14 års ventetid – skal vi endelig have en ny gældende kamp mellem SønderjyskE og Kolding IF.

Vi ses på Autocentralen Park i Kolding.

Køb din billet til udebaneafsnittet i Kolding her (link).

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke