én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Akademiet i SønderjyskE ansætter ny Head of Coaching

Annonce

Nikolaj Hørby Kjeldsen er ansat som ny Head of Coaching i SønderjyskE Fodbold. Den 33-årige nordjyde kommer med en bred erfaring fra Vendsyssel FF og AaB.

Akademiet i SønderjyskE Fodbold tilknytter 33-årige Nikolaj Hørby Kjeldsen i en fuldtidsstilling som Head of Coaching.

Den 33-årige nordjyde har mere end otte års erfaring fra AaB og har det seneste år været tilknyttet Vendsyssel FF. Han er uddannet fysioterapeut og har både været fysisk træner, assistent- og cheftræner på AaB’s akademi.

I SønderjyskE Fodbold skal han bygge videre på det gode fundament, der allerede er i klubbens akademi, og han skal være med til at sikre, at der fortsat vil være en aggressiv og fremadrettet spillestil på akademiholdene.

Head of Academy, Thomas Vilstrup, glæder sig over tilgangen af Nikolaj Hørby Kjeldsen.

– Vi er meget glade for at kunne byde Nikolaj Hørby Kjeldsen velkommen som ny Head of Coaching på akademiet i SønderjyskE Fodbold. Han er fagligt dygtig og tager en god ballast og knowhow med sig ind i jobbet fra de tidligere roller, han har haft i dansk talentudvikling.

– Han skal først og fremmest bygge videre på det gode fundament, der allerede er skabt på akademiet. Med de forskellige roller, han har haft – både som træner og specialist – har han en god indsigt i måden, der samarbejdes på, og han vil i fællesskab med trænerne og specialisterne i klubben kunne samtænke den taktiske og fysiske træning på en ny og spændende måde. Jeg er overbevist om, at akademiholdene vil få et yderligere kvalitetsløft i de kommende år med ansættelsen af Nikolaj Hørby Kjeldsen, siger Thomas Vilstrup.

Nikolaj Hørby Kjeldsen glæder sig til at starte op i SønderjyskE Fodbold.

– Jeg glæder mig til at komme til SønderjyskE Fodbold, hvor man på akademiet har gang i et virkeligt spændende projekt, som jeg ser frem til at blive en del af. Der er allerede gjort et godt stykke arbejde det seneste år på akademiet, og jeg glæder mig til at komme ned og bringe mig selv i spil samt udvikle videre på et stærkt fællesskab med de øvrige akademitrænere for at indfri klubbens strategi i de kommende år, siger Nikolaj Hørby Kjeldsen.

Nikolaj Hørby Kjeldsen tiltræder i SønderjyskE Fodbold den fra 1. juli 2022, hvor han har indgået en toårig aftale.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke