én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Spændende norsk back forstærker SønderjyskE

Annonce

SønderjyskE Kvindehåndbold har skrevet en to-årig aftale med højrebacken Karine Dahlum, som er hentet hos de tredobbelte Champions League-vindere fra Vipers Kristiansand.

24-årige Karine Dahlum har været inde i varmen omkring det norske B-landshold og vundet flere titler med Vipers Kristansand, men en korsbåndsskade gjorde, at det kun blev til to ligakampe i starten af sæsonen. Nu er hun i fuld gang med gentoptræningen og flytter snart bopælen til Aabenraa, hvor hun den 17. juli har første træningsdag med resten af SønderjyskE-holdet.

– Karine er en super spændende spiller, som jeg har fulgt meget tæt nogle år. Hun har et rigtigt godt blik for sine medspillere, er godt skydende fra distancen, og så er hun dygtig på sit eget spil og i defensiven.

– Jeg er meget bevidst om, at det er i dagligdagen, vi bliver et bedre hold, og der får vi med Karine en spiller, som kommer for at blive bedre til hver træning og lægger en stor indsats hver dag. Karine kommer fra en lang skadespause, så der går selvfølgelig lidt lidt tid, før vi ser hende i fuldt vigør, men hun er langt, når vi starter træningen op i juli, siger sportschef og cheftræner Peter Nielsen.

Venstrehåndede Karine Dahlum kommer til at konkurrere med Nicoline Olsen på højre backen.

– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at finde en venstrehåndet højre back, som skal finde ind i et samarbejde med Nicoline, som virkelig har trukket et stort læs på den position alene i år. Med to forskellige spiltyper, giver det os flere muligheder i spillet, men også, at vi kan lægge et større tryk i 60 minutter, forklarer Peter Nielsen.

Forrige sæson scorede Karine Dahlum 41 mål i 23 kampe på vej mod det norske mesterskab med Vipers, som de sidste mange år har støvsuget alle titler i norsk kvindehåndhold og vundet Champions League tre år i træk. De næste to år hedder hjemmebanen Sydbank Arena Aabenraa for nordmanden.

– Jeg ser frem til at blive en del af SønderjyskE. Klubben har vist en god udvikling de seneste år, og jeg ønsker at bidrage til, at klubben tager yderligere et skridt fremad. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at møde mine nye holdkammerater, trænerne og alle folk i og omkring klubben, udtaler Karine Dahlum.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke