én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Spændende Ajax-fløj skifter til SønderjyskE

Annonce

SønderjyskE Damehåndbold har skrevet en to-årig kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Sara Teljigovic Ibranovic, som skifter fra Ajax København.

18-årige Sara Teljigovic Ibranovic fik tilbage i oktober debut i Kvindeligaen for Ajax. På CV’et er der også 25 ungdomslandskampe for venstre fløjen, som den kommende sæson stadigvæk er U19-spiller.

– Hun er en spændende spiller, som jeg oplevede på nært hold under et trænerkursus sidste år. En spiller, som tydeligvis er glad for håndbold og hele tiden vil lære og blive bedre, forklarer Peter Nielsen, cheftræner og sportschef i SønderjyskE.

Han betegner den 175 cm høje københavner som en spiller for fremtiden.

– Af så ung en spiller kommer hun med en god fysik. Hun er en forholdsvis høj fløjspiller, og det er planen, at hun for at udvikle sig bedst muligt skal spille både på ligaholdet og U19 den kommende sæson, siger Peter Nielsen.

Sidste år var hun med på det danske U18-landshold, som fik VM-sølvmedaljer i Makedonien. Hun er også udtaget til U19-EM i juli, hvor det går løs i Rumænien. Med skiftet til SønderjyskE håber hun, at hun kan bygge flere lag på sit spil.

– SønderjyskE er en spændende klub med et godt miljø og nogle gode træningsmuligheder for en ung spiller som mig. Jeg glæder mig til at opleve det hele, og forhåbentlig kan jeg udvikle mig endnu mere, udtaler Sara Teljigovic Ibranovic.

Hun startede med at spille håndbold i Vallensbæk IF, og via Greve Håndbold kom hun til Ajax København. De sidste tre år har hun gået på Ajax Københavns Sportsgymnasium. Nu flytter hun ind på Sports Akademi Rødekro-Aabenraa (SARAA).

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke