én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE spændte ben for sig selv

Annonce

SønderjyskE’s håndboldkvinder gjorde livet surt for sig selv i aftenens svære udekamp hos Ikast Håndbold. Hjemmeholdet vandt opgøret med 27-15 efter en kamp med alt for mange fejl hos SønderjyskE.

Allerede ved pausen førte sidste år bronzevindere fra Ikast med syv mål, efter alt for mange bolde nærmest blev foræret til værterne. I løbet af kampen blev SønderjyskE-spillerne noteret for 19 tekniske fejl. I Ikast-målet tog Andrea Austmo samtidig godt fra, og det var en dårlig cocktail set med lyseblå briller.

– Vi spillede med alt for stor usikkerhed i angrebsspillet. Vi mødte i dag et rigtigt godt hold, men vi gjorde det alt for nemt for dem, da mange af fejlene var uprovokerede og opstod, uden vi var under pres, forklarer cheftræner Peter Nielsen.

Han så heldigvis også lyspunkter. Defensiven stod godt, og i målet spillede Stine Broløs en flot kamp. Målvogteren spillede hele opgøret, og der var egentlig heller ingen grund til at tage hende ud, da han sluttede aftenen med en redningsprocent på 37 efter 16 redninger.

– Defensivt spillede vi en god kamp, og vi har efterhånden udvist en god stabilitet i defensiven. Det skal vi tage med, selvom vi lige nu er skuffede over vores egen præstation og nederlaget, siger Peter Nielsen.

Onsdag den 14. september venter hjemmekampen mod Viborg HK. Der er kampstart kl. 19.00 i Arena Aabenraa.

Ikast – SønderjyskE 27-15 (14-7)
Mål: Katja Johansen 3, Louise Ellebæk 3, Sarah Paulsen 3, Mette Degn Lassen 2, Olivia Simonsen 2, Ricka Gindrup 1, Celina Hansen 1
Udvisninger: Ikast 0, SønderjyskE 1
Tilskuere: 967

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke