én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE forlænger med Ellebæk

Annonce

SønderjyskE Kvindehåndbold og bagspilleren Louise Ellebæk er blevet enige om at forlænge kontrakten, som nu løber frem til sommeren 2026.

Louise Ellebæk kom til SønderjyskE sommeren 2022, og i den første sæson blev det til 109 mål og 85 assists i Kvindeligaen. En ledbåndsskade satte hende dog ud af spillet i starten af den forløbne sæson, hvor hun lyste op i defensiven.

– Jeg er glad for, at SønderjyskE har valgt at forlænge min kontrakt. Personligt kan jeg se tilbage på en lidt træls sæson, hvor skaden satte mig meget tilbage. Nu arbejder jeg hårdt på at komme tilbage i topform og ser frem til starten på den nye sæson, udtaler Louise Ellebæk.

Da holdkammeraten Josefine Dragenberg midtvejs i sæsonen kom på skadeslisten fik 26-årige Ellebæk masser af ansvar i en ny rolle som 3’er i forsvaret.

– Som hold havde vi en flot sæson, og jeg er glad for den tillid, som jeg fik. Jeg har ikke den store erfaring i at spille 3’er, men det var dejligt at kunne bidrage til holdets succes, forklarer hun.

Cheftræner og sportschef Peter Nielsen er glad for, at den oprindelige aftale med Ellebæk nu er forlænget, så han råder over bagspilleren de kommende to sæsoner.

– Det var en nem beslutning at forlænge med Louise, som er en dygtig og bundseriøs spiller, der fra den allerførste kamp i lyseblåt har markeret sig stærkt. Hun fik desværre sidste sæson ødelagt af en skade, og hun har haft lidt svært ved at finde rytmen efter den lange pause. Nu har vi fokus på at få hende tilbage på fuld styrke.

– Hun har mange facetter i sit spil, og Louise er vokset med rollen i midterforsvaret. Hun kan stadigvæk udvikle sig yderligere, og det siger ikke så lidt, når vi ved, hvor højt et niveau hun har præsteret på, siger Peter Nielsen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Træningskampe
    Lørdag D. 29. Juni 11:00
    FCM
    FC Midtjylland
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Søndag D. 2. Juni
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    1
    Kolding IF
    KIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke