Søg

Næste kamp er altid den sværeste

Kasper Poulsen, 11. oktober 2018, kl. 10:16

Optakt Bjerringbro – SønderjyskE

Det er 2 hold med god selvtillid der mødes lørdag i Bjerringbro. Hjemmeholdet har efter nederlaget i Horsens får spillet rettet til og har været flyvende i deres 2 seneste opgør. En yderst flot sejr over over oprykkerne fra Oddense og en overlegen sejr på udebane over Hadsten Håndbold, har efterladt Bjerringbro i toppen af 1. division med 4 point efter 3 runder.

Især sejren over Hadsten Håndbold giver respekt, da Bjerringbro sad på kampen fra start til slut og var aldrig i fare for at tabe dette opgør. Der var simpelthen klasseforskel mellem de 2 hold og selvom Bjerringbro blev udfordret med 7 mod 6 spillet, lykkes det holdet at bevare roen og hive sejren sikkert hjem.

Holdets største stjerner er uden tvivl Line Gyldenløve og Christina Haahr. Begge spillere har været stærkt spillende i starten af sæsonen og været med til at gøre en forskel for holdet.

Den rutinerede Line Gyldenløve ligger nummer 1 på topscorerlisten og er et sikker trumfkort på Bjerringbro mandskabet. Hun har et forrygende overblik som playmaker og tager selv de afslutninger der er nødvendig fra distancen. Derudover er hendes sammenspil med Christina Haahr altafgørende for holdets resultater.

På venstre back dukker netop Christina Haahr op og hun har fortsat hendes positive udvikling fra sidste sæson. Hun er stærkt i mand til mand spillet og kommer med nogle gode gennembrudsforsøg. Derudover kan hun også skyde fra distancen.

På højre fløj har holdet fået tilknyttet den unge Amalie Pelzer. Og hun er virkelig startet godt op og har vist sig som en stor forstærkning for holdet. Ligesom tilgangen af Mathilde Pape fra Skanderborg Håndbold på venstre fløj, har været med til at give holdet mere bredde og løftet holdet yderligere.

De lyseblå har endnu engang det unge stregtalent Nanna Viuf med i truppen, da holdet stadigvæk er uden en decideret stregspiller i truppen.

 

Det er en rigtig god test for os at skulle op mod et formstærk Bjerringbro mandskab. Vi vil helt sikkert blive udfordret i vores defensiv af nogle dygtige spillere, men også fordi at Bjerringbro har en tendens til at benytte sig af 7 mod 6 spillet. Ligesom vi er opmærksomme på at holdet indtil videre har benyttet sig af forskellige forsvarsformationer med succes. Vi er indstillet på at vi kommer til at kæmpe hårdt for sejren, men vi er bestemt også villige til at gøre det der kræves af os, for at kunne holde fast i den gode udvikling vi befinder os i.

Assistenttræner Kasper Poulsen

 

Kampen spilles lørdag d.13.10 kl.14.00 i Bjerringbro Idrætspark

 

 

Foto: Finn Poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus