Søg

Første nederlag i 2019

Kasper Poulsen, 21. januar 2019, kl. 13:18

TMS Ringsted-SønderjyskE 25-23 (10-9)

SønderjyskE: Celina Hansen 8, Leonora Demaj 4, Fatos Kücükyildi 3, Ricka Gindrup 2, Louise Andresen 1, Emma Kiellberg 1, Sara Mitova 1, Rikke Hoffbeck 1, Szabina Mayer 1 og Nina Bech 1

De 2 opgør mod TMS Ringsted i denne sæson har været yderst tætte og begge gange har der været spænding helt til det sidste. Denne her gang var det TMS Ringsted der kunne julble efter slutfløjtet, da de formåede at være klogest i den afgørende fase.

Det var da også hjemmeholdet der lagde bedst ud. Da der var gået 5 minutter af kampen stod der 3-0 på måltavlen. Kamilla Davidsen startede med nogle meget flotte redninger for hjemmeholdet og da hun efter 8 minutters spil rendte ind i en skade, kom Julie Skipper på mål i stedet for og hun hev de vildeste redninger frem.

Flere gange kæmpede de lyseblå sig tilbage, trods alt for mange brændte chancer i 1. halvleg. Men det var en hård udfordring for holdet ikke at udnytte de mange chancer og samtidigt få et væld af udvisninger.

Og så havde hjemmeholdet kampens bedste spiller på holdkortet, for Emma Navne var dygtig til at udnytte hendes chancer fra distancen og lavede 5 af hendes 11 mål før pausen.

I 2. halvleg var spændingen på sit højeste igennem alle 30 minutter. Det var med de lyseblå et lille skridt foran de første 20 minutter, men holdet havde simpelthen ikke roen og kynismen, til at få skabt den nødvendige afstand. Hver gang man havde chancen for at bringe sig yderligere foran, så brændte man og med 10 minutter tilbage af opgøret gik hjemmeholdet over til at spille 7 mod 6 og dette udnyttede de ganske flot. Især Emma Navne gjorde den stor forskel i denne periode.

Hjemmeholdet var skarpest det det spidsede til og endte med en at vinde et yderst tæt opgør.

 

Jeg er skuffet over vores indledning på kampen, hvor vi gjorde det alt for svært for os. Det kræver meget energi at halte efter fra første fløjt og skulle kæmpe sig tilbage igen. Og selvom vi kæmper os tilbage og har chancer nok til at vinde dette opgør, så er vores præstation som helhed langt fra det niveau, som vi bør forlange af hinanden. Nu drager vi af sted mod Sjælland igen i denne uge og må her vise at vi står for meget mere end vi fik vist sidst. 

Cheftræner Oli Kecman

 

Næste kamp er mod Roskilde Håndbold tirsdag d.22.01 kl.19.30 i Roskilde hallerne. 

 

 

Foto: Finn Poulsen

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus