én landsdel
ét sammenhold

Køb billet
Annonce

Sønderjysk Elitesport A/S og Sønderjyske Fodbold A/S med ny logoaftale

Annonce

Sønderjysk Elitesport A/S og Sønderjyske Fodbold A/S er blevet enige om en logoaftale, der betyder, at Sønderjyske Fodbold igen kan spille med det oprindelige SønderjyskE-logo på trøjerne.

Når den nye sæson starter, og spillerne fra Sønderjyske Fodbold løber på banen, bliver det igen med det originale SønderjyskE-logo på trøjerne.

Parterne er blevet enige om en ny logoaftale, der betyder, at Sønderjyske Fodbold igen kan bære det oprindelige logo, som alle de lyseblå sportshold har båret siden etableringen af Sønderjysk Elitesport tilbage i 2004.
Det originale SønderjyskE-logo bliver nu tilpasset med ”FODBOLD” i stedet for ”ELITESPORT” i bunden af logoet.

Direktør i Sønderjyske Fodbold A/S, Markus Kristoffer Hansen, siger om den nye logoaftale:

– Det har hele tiden været et ønske fra Sønderjyske Fodbold at bevare det eksisterende logo, men logoaftalen er først nu kommet på plads, hvilket forklarer, hvorfor vi i februar 2023 præsenterede et nyt fodboldlogo. Vi er glade for, at vi igen kan gøre brug af det oprindelige logo, som vi vil bære med stolthed på de lyseblå trøjer. Vi har en fælles interesse i at promovere og brande vores skønne landsdel, og vi ser nu frem til at vise logoet og Sønderjylland frem på bedste vis, siger Markus Kristoffer Hansen.

Direktør i Sønderjysk Elitesport A/S, Klaus Rasmussen, glæder sig også over den nye logoaftale:

– I Sønderjysk Elitesport er vi meget glade for, at vi i fællesskab fik ”gået en ekstra runde” omkring det fælles logo. Det bliver indlysende til fælles glæde og gavn, og det vil helt sikkert medvirke til en markant og øget promovering af vores dejlige landsdel, hvilket vi alle også kun kan glæde os over. Vi ønsker Sønderjyske Fodbold held og lykke med en ny og spændende fodboldsæson, siger Klaus Rasmussen.

Den nye aftale omkring et fælles logo betyder, at det logo, som Sønderjyske Fodbold præsenterede i februar 2023, bliver udfaset, og Sønderjyske Fodbold vil efter sommerferien igen spille i det velkendte logo fra 2004.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke