Det emmer af udvikling og vækst hos Dansk Transport Emballage A/S. Michael Gabelgaard Minke, direktør, og Johny Gramberg, salgs- og marketingschef, fortæller, at de netop har øget sortimentet som et resultat af en sund forretningsudvikling.
Det er blandt andet også denne forretningsudvikling, der har gjort, at Per Hamborg, key account manager i Sønderjysk Elitesport A/S og SUSAM A/S, kan tage plads i det fine mødelokale for at sætte punktum i forhandlingen om et sponsorat og samtidig evaluere på de foreløbige SUSAM-aftaler, som Michael Gabelgaard Minke og Johny Gramberg har ønsket at gøre brug af.
De to herrer fra DTE er tydeligt glade for samarbejdet, da indkøbsmulighederne i SUSAM har sikret, at virksomhedens sponsorat faktisk er tjent ind igen:
– Som virksomhed er vi nødt til at træffe beslutninger, der også er økonomisk rentable. Medlemskabet i SUSAM gør, at vi kan holde vores sponsoratpenge hjemme. Helt simpelt betyder det, at vi både kan støtte SønderjyskE og få god eksponering, uden at det tager en krone fra bundlinjen.
Michael Gabelgaard Minke og Johny Gramberg har kendt hinanden siden 1992 og det gode kollegaskab er ikke til at tage fejl af, da de i flæng supplerer hinanden med flere gode argumenter for at tegne et sponsorat:
– Selvfølgelig vil vi gerne støtte op om sporten – vi har jo også selv en interesse i denne. Vores medarbejdere har også stor glæde af billetterne og faktisk også af vores indkøbsaftale på brændstof. Desuden er det fedt at kunne invitere kunder med i hallen og på stadion, og så er det jo et rigtig godt netværk at være del af.
Det er Per Hamborg, der har istandsat SUSAM-samarbejdet, der nu omfatter adskillige indkøbskategorier, heriblandt:
- Brændstof – Circle K
- Telefoni – C-Solution
- Energioptimering – GNP Energy
- Kontormøbler – Scan Office
- Rengøring – Pro Rengøring
SønderjyskE- og SUSAM-manden, Per Hamborg, er godt tilfreds med, at det har været muligt hjælpe DTE på så mange områder:
– Det er jo en fornøjelse, at vi kan give noget igen, når Michael og Johny har indvilliget i at give et flot bidrag til klubben. Med denne løsning er der faktisk kun vindere, så det er helt fantastisk. Vi er meget glade for samarbejdet.
Per Hamborg selv får da også roser med på vejen, da han evner at starte dialoger med de rette leverandører og har indsigt i de mange indkøbskategorier. Det har, ifølge Michael Gabelgaard Minke og Johny Gramberg gjort indkøbsprocessen nemmere og mere tryg.
Vi sender en stor tak til Dansk Transport Emballage A/S for støtten og et stærkt SUSAM-samarbejde.