én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Modstander-zoom: Nykøbing FC har store skalpe i bæltet

Annonce

Lørdag møder vi Nykøbing FC på udebane, og vi zoomer her ind på klubben fra Falster.

Kraks ruteplan fortæller, at der er 305 kilometer fra Sydbank Park til Lollands Bank Park, og dermed er lørdagens udebanekamp i Nykøbing Falster en af sæsonens helt lange udebaneture.

I disse tider med høje brændstofpriser skal man dog altid dobbelttjekke den slags ruteforslag, og Google Maps kan få dig derover på 266 kilometer – og så er den første fadøl og en stadionpølse allerede tjent hjem.

Ja, faktisk kan du komme helt ned på 237 kilometer, hvis du vælger færgeoverfarten fra Spodsbjerg på Langeland til Tårs på Lolland, og så har du 45 minutters sejlads med i turen, og det kan da bestemt også noget.

Selv om – næsten – alle veje fører til Nykøbing Falster, er det en tur, som de færreste SønderjyskE-fans formentligt har været på. Det er nemlig meget sjældent, at vi har mødt fodboldheltene fra Falster, og dét alene gør jo, at turen hellere må blive vinget af.

Vi har styret uden om Nykøbing FC i pokalturneringen, og derfor skal vi helt tilbage til 2007/2008-sæsonen for at finde det seneste indbyrdes opgør – dengang hed klubben i øvrigt Nykøbing Falster Alliancen. Det blev 1-1 i Nykøbing i efteråret 2007 og 0-0 i Haderslev i forårssæsonen 2008 – forsvarsspilleren Michael Stryger var den eneste, der fik bolden i mål mod falstringerne i den sæson.

Dengang havde vi altså noget besvær med Nykøbing-holdet, mens det gik noget lettere i efteråret 2004, hvor vi vandt med hele 6-0 i Haderslev. Målscorerne i den kamp var Jacob Olesen (2), Peter Sand, Dennis Siim og Simon Poulsen – så langt er vi tilbage i arkivet.

Vi skruer tiden frem til i dag, hvor Nykøbing FC aktuelt ligger sidst i tabellen, og hvor de endnu jagter sæsonens første sejr i NordicBet Ligaen. Det har været tæt på nogle gange, og cheftræner Claus Jensen forsikrer da også, at de arbejder hårdt for, at det skal vende, og de skal nok være topmotiverede, når de tager imod en Superliga-nedrykker.

Falstringerne har da også både vist klasse, vildskab og god fight, da de for bare tre uger siden slog pokalfinalisterne fra OB ud af pokalturneringen med en 4-3-sejr på Lollands Bank Park, hvor det kogte og sydede på stadion mod storfavoritterne.

OB er dog ikke den eneste store skalp, som Nykøbing FC har i pokalbæltet. I sidste sæson blev FC København sendt hjem fra Falster med en sviende 0-3-nederlag, og i sæsonen før var det Esbjerg fB, der – dengang som nylige Superliga-nedrykkere – blev sendt ud af pokalturneringen af Nykøbing FC.

Den sønderjyske vinkel på Nykøbing FC er, at vores sportsdirektør Esben Hansen startede sin aktive karriere i Nykøbing Falster Alliancen, hvor han fik debut allerede som 17-årig – kort efter blev han anfører og skiftede i 2002 til OB. Nykøbing Falster Alliancen var dengang under ledelse af Carsten Broe, der som cheftræner førte klubben fra Danmarksserien til 1. division – og skiftede herfra til SønderjyskE i 2007.

Vi håber, at mange SønderjyskE-fans vil tage turen til Nykøbing Falster – uanset om det bliver den lange, den lidt kortere eller med færgen – så vi også denne gang mærker den store støtte, vi har fået på udebane i denne sæson.

Du kan købe din billet til kampen her (link).

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke