Isak Jensen er igen udtaget til det danske U19-landshold, der denne gang møder Tyskland.
Isak Jensen skifter igen den lyseblå SønderjyskE-trøje ud med den rød-hvide landsholdsdragt.
Den 18-årige offensivspiller er udtaget til U19-landsholdet, der onsdag den 11. maj spiller træningskamp mod Tyskland på DS Arena i Hobro.
Det er den sidste kamp for den talentfulde 2003-årgang på U19-landsholdet, og landstræner Lars Knudsen har udtaget 17 spillere til kampen.
Tillykke til Isak Jensen med udtagelsen.