Nicolai Flø og Mads Albæk fik hovedrollerne, da SønderjyskE spillede sig videre til semifinalerne i Sydbank Pokalen efter en sejr over Hvidovre IF i straffesparkskonkurrence.
Vi er i semifinalen for tredje gang i træk i Sydbank Pokalen.
Det holdt hårdt, og vi skulle have forlængelse og straffesparkskonkurrence med, inden vi i sidste ende vandt 7-6 samlet.
Vi var nede 0-2 efter en dårlig første halvleg, men vi blev langt farligere efter pausen, og i det 87. minut kom det forløsende mål fra Duplexe Tchamba, der bragte kampen i forlænget spilletid.
Straks inde i forlængelsen bragte Abdulrahman Taiwo os på 2-2 – og dermed 3-2 samlet – da han med en lang tå udnyttede Isak Jensens gode stikning.
Kort efter pillede Nicolai Flø et straffespark fra hjemmeholdets Kim Aabech, og så lignede det en samlet sønderjysk sejr.
Et godt kæmpende Hvidovre-hold fik dog bragt kampen i straffesparkskonkurrence, da Tobias Thomsen scorede to minutter før sidste fløjt.
I straffesparkskonkurrencen fortsatte Flø, hvor han slap. Han reddede to forsøg, og vi fik scoret fra de 11 meter ved Marc Dal Hende, Emil Holm, Kristófer Kristinsson og til sidst Mads Albæk, der også blev matchvinder i den første kamp på Sydbank Park.
Tak for opbakningen til de omkring 100 medrejsende SønderjyskE-fans.
Der er lodtrækningen til semifinalerne på søndag efter OB-Randers.
Drømmen lever.