én landsdel
ét sammenhold

Køb billet
Annonce

Abena forlænger med tre år i SønderjyskE

Annonce

Den sønderjyske virksomhed Abena har været med som trofast sponsor i SønderjyskE siden begyndelsen, og nu bliver sponsoratet øget og forlænget med tre år.

 

Abena og SønderjyskE fortsætter det mangeårige parløb.

 

Den sønderjyske virksomhed, der har hovedsæde i Aabenraa, har været med, siden SønderjyskE blev til i 2004, og nu har den trofaste sponsor skruet op for støtten og forlænget i yderligere tre år.

 

Fremover bliver Abena hovedsponsor-partner for SønderjyskE Ishockey, hvor de bliver synlige på både trøjer, is-reklamer samt på bander. Desuden forsætter de som hovedsponsor-partner for SønderjyskE Damehåndbold, hvor de også øger opbakningen. Endelig bliver de også Masterplan-sponsor for SønderjyskE Herrehåndbold.

 

I Sønderjysk Elitesport glæder adm. direktør Klaus Rasmussen sig over den fortsatte og øgede opbakning fra Abena.

 

– Vi er meget glade og dybt taknemlige for, at Abena fortsætter det mangeårig samarbejde og endda med en øget opbakning. Abena har været med hele vejen, og de har bakket flot op om landsdelsprojektet gennem mange år, og derfor betyder det meget for os, at Abena med denne aftale virkelig understreger, at de også tror på projektet i årene fremover.

 

– Særligt den øgede opbakning til SønderjyskE Damehåndbold er et tydeligt signal til andre virksomheder i Aabenraa Kommune. Abena tror virkelig på håndboldprojektet i Aabenraa. Holdet har en ambition om at rykke op i ligaen, og det kræver stor opbakning lokalt, hvis det skal lykkes, men Abena har nu vist vejen, og vi håber, at flere vil følge efter og øge opbakningen til håndboldpigerne, siger Klaus Rasmussen og sender en særlig varm tanke til Abenas adm. direktør, Preben Terp-Nielsen.

 

– Preben Terp-Nielsen har haft en stor rolle i SønderjyskE-projektet, og vi skylder ham en stor tak. Han har involveret sig i SønderjyskE og landsdelsprojektet lige fra starten, og faktisk var det ham, der var ophavsmand til tanken om SUSAM, hvor det sønderjyske indkøbssamarbejde har støttet op om SønderjyskE samtidig med, at det har skabt et stærkt erhvervsnetværk og skabt sammenhold på tværs af virksomhederne i landsdelen. Vi glæder os over, at det stærke samarbejde, der har været der lige fra starten, nu fortsætter, for Abena er en vigtig og meget værdsat samarbejdspartner for os, siger Klaus Rasmussen.

 

Hos Abena siger adm. direktør, Preben Terp-Nielsen, om forlængelsen af sponsoratet i SønderjyskE:

 

-SønderjyskE-projektet er en afgørende profilering af Sønderjylland. Netop indstillingen på SønderjyskE-holdene, med den rette holdning og kampånd, er et af vores sønderjyske kendetegn. Og det, tror jeg, rækker helt ud i mange virksomheder i Sønderjylland. Derfor har vi så godt et parløb med SønderjyskE. Vi kan, hvis vi vil, og det er SønderjyskE et godt eksempel på, siger Preben Terp-Nielsen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke