SønderjyskE Fodbold sælger 20-årige Isak Olafsson til 1. divisionsklubben EfB.
SønderjyskE Fodbold har netop solgt Isak Olafsson til 1. divisionsklubben EfB.
Den 20-årige islænding kom til SønderjyskE i sommeren 2019, og siden marts har han været udlejet til Keflavik.
– Isak Olafsson er en talentfuld forsvarsspiller med en god indstilling til tingene, men i SønderjyskE er der hård kamp om pladserne, og vejen til spilletid i 3F Superligaen lå ikke lige for, og derfor giver det god mening for alle parter, at han nu prøver sig af i en anden klub.
– Vi takker ham for en dedikeret indsats i SønderjyskE og ønsker ham alt det bedste fremover, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen.
Isak Olafsson spillede syv kampe i SønderjyskE heraf de fire i 3F Superligaen.