én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ét sølle mål fra mesterskabsspillet

Annonce

FC Nordsjælland vandt 2-1 over SønderjyskE og tog dermed billetten til mesterskabsspillet, som vi havde fået, hvis vi havde udlignet. Det lykkedes ikke trods godt pres på FCN-målet i anden halvleg.

Det var et af de helt tunge nederlag.

Søndag aften havde vi mulighed for at spille os i mesterskabsspillet, da der var grundspilsfinale i 22. runde.

En sejr ville sikre os pladsen blandt de seks bedste – uafgjort kunne endda have været nok, skulle det vise sig.

FC Nordsjælland vandt kampen med 2-1, og dermed må vi nøjes med kvalifikationsspillet, hvor der ligger hårdt arbejde og venter i de resterende ti kampe.

Vi kom skidt ud til kampen, og FC Nordsjælland bragte sig fortjent på 1-0 efter et kvarters spil. Andreas Schjelderup sparkede bolden flot ind fra kanten af feltet.

Føringen blev øget til 2-0 efter en god halv time, da FCN slog til på en kontra, hvor vi ikke kom hurtigt nok hjem efter et hjørnespark i den anden ende. Schjelderup scorede tæt under mål.

Efter en alvorssnak i pausen kom vi stærkt ud til anden halvleg, og der var fornyet spænding, da vi reducerede efter knap en times spil. Haji Wright forsøgte at finde Anders K. Jacobsen inde på midten, men i stedet gik bolden i mål via en FCN-spiller.

Som kampen skred frem, trykkede vi mere og mere på, og vi kom nærmere og nærmere en forløsende udligning. Størst var chancen i overtiden, da Emil Holm pludselig var alene igennem, men Peter Vindahl i FCN-mål stod desværre i vejen.

Dermed tog FCN billetten til mesterskabsspillet, mens vi selv må en tur i kvalifikationsspillet.

Den næste kamp i 3F Superligaen spilles om to uger. Kampprogrammet for kvalifikationsspillet forventes at være på plads på tirsdag.

Se højdepunkter fra FCN-SønderjyskE her: 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke